Efter et langt split er finalen i LCS spillet, og amerikas repræsentant til det kommende MSI er fundet. Kampen stod imellem de to giganter Team Solo Mid og Team Liquid, der igennem sæsonen har vist noget af det bedste spil i LCS. TSM kom i finalen efter sidste uge at slå Cloud 9 i et "reverse sweep", hvor Team Liquid blot skulle forbi FlyQuest i en hurtig 3-0. 


Team Solo Mid 2-3 Team Liquid

Nattens finale blev en af de helt tætte, der med garanti vil blive husket langt ude i fremtiden. På forhånd er det Team Liquid der har favorit værdigheden, men det bliver TSM der kommer flyvende fra start. Så flyvende at de vinder game 1, hvor især deres nye toplaner BrokenBlade går amok på Vladimir, og ender med en score på 11/1. 

Efter en god start for TSM fortsætter deres momentum i game 2, hvor de med en god teamcomp, med eksempelvis Sona/Taric, i botlane kører over Team Liquid. 

Med en føring på 2-0 ligner det en overraskende og stor sejr til TSM. Så nemt skulle det dog ikke gå, og det erfarne Team Liquid hold trækker momentum tilbage på deres side, og vinder game 3. 

Med en reducering fra Team Liquid sætter de endnu mere tempo på, og i game 4 kører TSM midt over, og udligner serien til 2-2. 

I femte og afgørende spil begynder tingene at blive tætte og intense. TSM får spillet sig til en solid føring tidligt i kampen, og med en god teamfight ved dragen hvor de får et ace ligner det for alvor at de langt om længe kan lukke finalen. Men med nogle fejltrin fra TSM bliver Team Liquid lukket tilbage ind i kampen, og det viser sig at være en chance man aldrig skulle have givet dem. Team Liquid får baron, og begynder at vinde teamfight efter teamfight. Til sidst kan Doublelift og co. lukket kampen, og fuldfører et imponerende "reverse sweep". 


Team Liquid skal derfor repræsentere NA til MSI, hvor det bedste hold fra hver region kommer til at kæmpe i Maj måned. Det betyder også at vi allerede har en dansker til MSI, nemlig Jensen, der i starten af sæsonen skiftede fra Cloud 9 til Team Liquid

Ud over Team Liquid er SKT fra Korea allerede kvalificeret, og senere i dag finder vi ud af hvem der kommer til at gøre dem selvskab fra Europa.

Følg LEC finalen fra kl. 17.00 på Twitch. 

Riot Games Twitch