I weekenden blev kvartfinalerne til årets første LCS split afgjort, og vi står nu klar med årets top 4, der fra næste weekend mødes i semifinalerne. 

Set med danske øjne har det været et fantastisk split, hvor vi er endt ud med fire hold der alle er repræsenteret af mindst én dansker. I alt kan vi se frem til at følge fem danskere i de afgørende kampe, og er nu også garanteret at se dansk deltagelse til årets MSI. 

Weekendens resultater ser ud som følgende.


Flyquest 3-2 Golden Guardians 

Den første kvartfinale var noget af en gyser. En kamp hvor vi skulle ud i alle fem spil før der var fundet en vinder. GGS kommer bedst fra start, og er foran 2-1 efter tredje spil. Her ligner det for de fleste at Froggen og co. har fået skovlen under Flyquest, men med stor fighting ånd hiver Flyquest serien tilbage og vinder to kampe i streg, og kan kalde sig semifinalister. Kvartfinalen bød i sær på godt spil fra Flyquests danske jungler, Santorin, der også formåede at blive kåret som splittets tredje bedste jungler. 

Team Solo MId 3-1 Echo Fox

Den anden kvartfinale var i mellem fan-favoritterne fra TSM, holdet med flest danskere, og Echo Fox der lige med nød og næppe nåede ind i top 6. Kampen starter skidt ud for Bjergsen og resten af TSM, der taber første spil. Herfra gik TSM op i gear, og begyndte at spille som alle havde forventet. TSM vinder hele tre spil i streg, og går derfor sikkert videre til næste uges semifinaler. Med flot spil fra både Zven og især Bjergsen kan vi igen konkludere at danskerne har haft absolutte hovedroller i weekendens kampe. Bjergsen blev også kampens MVP, og blev tidligere i weekenden kåret som årets bedste midlaner i LCS


Fra næste lørdag tørner top 4 holdene sammen i de to semifinaler, hvor vi kan se frem til følgende kampe. 


Semifinaler

Lørdag d. 6 April kl. 23.00

Cloud 9 vs. Team Solo Mid

Søndag d. 7 April kl. 21.00

Team Liquid vs. FlyQuest


Alle kampene kan følges på Twitch, og er begge bo5. 

Riot Games Twitch


Spil på LCS semifinalerne lige her!