Det blev i sidste uge offentliggjort at Rogue har opløst deres CS:Go hold som både Mathias "MSL" Sommer og Nikolaj "Niko" Kristensen var en del af. En af de officielle årsager til holdets lukning var at de to danskere angiveligt havde fået tilbud hjemme i Danmark. Dette tilbud er hermed offentliggjort, og det bliver Optic Gaming der får fornøjelsen af de to danskere i fremtiden.

 Dette blev offentliggjort på både Optic Gaming og MSL's Twitter. 

Tidligere i dag blev det også offentliggjort at René "Cajunb" Borg ikke længere vil være en del af Optic mandskabet. Det er stadig uvidst hvor Cajunb nu skal hen. 

Med disse nyheder består Optic Gaming nu af seks spillere, og der vil derfor med stor sandsynlighed være endnu en spiller der forlader truppen i de kommende dage. Dette bliver muligvis Marco "Snappi" Pfeiffer der ligesom MSL normalt har "in game leader" rollen, men dette er stadig blot spekulationer.