Tidligere i år blev det offentliggjort fra Erhvervsstyrelsen at regeringen afsætter 10 millioner danske kroner til støtte af esport over de næste fire år. I anledning af det blev det for et par dage siden offentliggjort hvilke projekter der får del af dette års pulje på 2 millioner kroner. Disse seks projekter vil få økonomisk støtte fra denne pulje, og skal være med til at styrke Danmark som en førende esport-nation, samt bygge videre på den store esport fremgang vi har set i de seneste år. 

Selve puljen blev offentliggjort tidligere i år, og d. 25 Januar åbnede Erhvervsstryrelsen for ansøgningerne. I alt er der blevet modtaget 46 ansøgninger til en samlet tilskudssum på 12 millioner kroner. Ud af de 46 ansøgere er der blevet valgt 6 projekter der i år vil få den offentlige støtte. 

De seks projekter er:


NPF-LAN ApS der får tilskud til deres "Esports Festival for Education"

Et event der er rettet i mod både danske og internationale uddannelsesinstitutioner.

MTG Nordics A/S der får tilskud til deres "Esuperliga Finals"

En af de største FIFA ligaer i verden der er lavet i tæt samarbejde med superliga klubberne i Danmark.

GroupM Denmark A/S der får tilskud til "FutureX: NextM Esport"

Vil gøre esport mere folkeligt, samt afvikle en national rekrutteringskampagne blandt landets esport foreninger.

Sørbymagle Idrætsforening der får tilskud til deres "Esport Forenings Festival (EFF)

En festival der skal gøre det attraktivt at være medlem af en esportsforening, samt sætte fokus på sundhed og fysisk aktivitet. Festivallen skal også skabe et netværk blandt alle foreninger i Danmark.  

RFRSH ApS der får tilskud til "BLAST Pro Series"

Store CS:Go turneringer der tidligere har samlet den absolutte verdenselite i Danmark. Turneringerne er med til at eksponere de bedste professionelle spillere vi har i landet som rollemodeller til de unge. 

Dansk Boldspil Union får tilskud til "Danmark har ebolden"

Et projekt hvor DBU ønsker at etablere en stærk officiel platform for FIFA efodboldlandsholdet i Danmark.


Vil du læse mere omkring de forskellige projekter kan du læse Erhvervsstyrelsens eget opslag i følgende link. 

Læs mere her!