Efter to intense dage er Blast Pro Series Sao Paulo afgjort, og vinderen ender igen med at være Astralis. På trods af en tæt finale, og en dårlig start trækker danskerne sig tilbage og vinder. Dette betyder at Astralis vinder deres tredje Blast Pro event, hvilket intet hold har gjort før. 


Astralis 2-1 Team Liquid

Første map var på Dust 2 som vi allerede har set mange gange i løbet af turneringen. Mappet blev også spillet i mellem de to hold tidligere i turneringen, hvor Astralis vandt 16-13. Denne her gang blev det resultat vendt om, og Liquid giver danskerne turneringens første nederlag, 16-13. Det var et map der gik frem og tilbage i begge holds favør, men til sidst får Liquid bedst fat på CT-siden, og overvinder verdensmestrene.

Andet map var Inferno hvor Astralis ikke har tabt de seneste 14 kampe på LAN, og med en føring til Liquid var det en nødvendighed at danskerne fortsatte den gode stime. Astralis kommer klart bedst fra start og vinder første halvleg 11-4. I anden halvleg får Liquid lidt bedre fat, men føringen er for stor. Astralis vinder 16-8.

Turneringens sidste og afgørende map var Overpass. Igen er det Astralis der kommer bedst fra start, og vinder første halvleg 13-2, og derefter hele kampen dominerende 16-2.


Dette konkluderer årets første Blast Pro Series, og Astralis kan for tredje gang kalde sig vinder af et Blast Pro event, og gå hjem med 825.000,-