Kiedyś Miałem Team har for en kort stund siden sagt farvel til deres League of Legends-hold. Mandskabet kom ind under KMTs vinger sidst i november måned, men dette blev et kort samarbejde denne gang.

Inden holdet forlod KMT, kvalificerede de sig til dette års EU LCS. ROCCAT har dog opkøbt både holdet og deres plads i LCS, så deres indsats i kvalifikationskampene var ikke spildt arbejde.

Det nye ROCCAT-mandskab:

  • Marcin "Xaxux" Mączka - Top
  • Marcin "Jankos" Jankowski - Jungle
  • Remigiusz "Overpow" Pusch - Mid
  • Paweł "Celaver" Koprianiuk - ADC
  • Oskar "VandeR" Bogdan - Support

På tirsdag 19:00 begynder EU LCS, og klokken 20:30 vil man kunne se holdets første kamp her. De skal prøve kræfter mod den danske ADC, Rasmus "MrRallez" Skinneholm, og resten af hans holdkammerater fra SUPA HOT CREW XD.