Siden det nye battle royale spil tog verden med storm, har noget af det mest efterspurgte blandt fans været et battle pass. I dag kunne Respawn Entertainment så løfte sløret for det første battle pass, som bliver tilgængeligt når den nye sæson - Season 1: Wild Frontier - begynder fra i morgen kl. 18:00 (dansk tid).

Ligesom vi kender det fra spil som Fortnite, kommer der til at være to forskellige valgmuligheder når man køber sit battle pass. Man kan enten vælge den almindelige pakke, eller det større bundle:

Og som altid: jo mere man spiller, desto mere får man ud af sit køb. Hvert level kommer med eksklusive præmier, men man får også adgang til tre skins fra starten af: Lifeline Revolutionary skin, Wraith Survivor skin og Mirage Outlaw skin

Præmierne inkluderer våben skins, emblemer, Apex Packs, Apex Coins, bannere og meget mere. Herunder kan du f.eks. se præmierne fra level 73-80

Du kan allerede se hvilke præmier hvert level i battle passet kommer til at give. Nyhedssiden kan ses lige her.

Der vil også være gratis loot til folk, der måske ikke ønsker at bruge penge på spillet. Der vil også være mulighed for at købe battle passet senere i løbet af sæsonen. Alt dit XP - alle dine levels - tæller stadig i forhold til dit battle pass, uanset hvornår du køber det. 

Ifølge Respawn er dette også kun starten på hvad Season 1 kommer til at byde på. De har allerede været ude og snakke om nye legends, nye typer loot og nye våben. De har allerede været ude med ét nyt våben - energy riflen Havoc - og nu hvor de lancerer det første battle pass er de godt på vej til at have overholdt deres løfter.

Der har også længe været snak om en ny Legend, som angiveligt skulle gå under navnet Octane. Billeder og mulige abilites er allerede blevet leaked, men nu ligner det også at hans ankomst, officielt, er blevet bekræftet. Han er nemlig tilgængelig i det nye battle pass, hvor man låser op for ham i level 48

Respawn har i hvert fald haft travlt siden spillets udgivelse i starten af februar. Oven i udgivelsen af nyt indhold, er de fortsat i konstant kontakt med spillere og fans. Spillets fremtid skal formes i fællesskab, og DU kan være med til netop det. Deltag i de daglige diskussioner lige her.