Alle hold i LEC har nu spillet deres 18 kampe i den regulære sæson, og der er nu fundet 6 hold der går videre til play-off delen af Spring split, og skal kæmpe om, sejren samt en plads til MSI som Europas repræsentant. Ugen sluttede ud med en masse intense og tætte kampe, en ny rekord for hurtigste LEC spil nogensinde, samt en tiebreaker der skulle afgøre hvem den sidste play-off plads skulle gå til. 

Tiebreakeren der skulle afgøre den sidste play-off plads var Schalke 04 imod SK Gaming, der begge sluttede med en samlet score på 9-9, og en indbyrdes score på 1-1. 

Den samlede stilling efter de regulære kampe kan ses her:

Top 2 i ligaen (G2 Esport og Origen) har allerede sikret sig en plads i Rotterdam, hvor finalen og semifinalerne bliver spillet i April. Især Origen, der nu er dansk ejet, har forbedret sig igennem hele sæsonen, og vist sig som en seriøs trussel til at vinde det hele, og kvalificerer sig til MSI. 


Danskere til play-off:

Som altid er der mange gode danskere i LEC, og i dette års første play-off er der også bred repræsentation af danske spillere. 

Wunder (G2 Esport)

Caps (G2 Esport)

Kold (Origen)

Broxah (Fnatic)

Kobbe (Splyce)


G2 Esports vs. Fnatic

En kamp der er værd at sætte fokus på denne uge var G2 Esport imod Fnatic. Der var som sådan intet afgørende over den eftersom G2 Esport allerede havde sikret sig første pladsen før ugens start. Dog spillede Fnatic stadig for en højere placering, og kampen endte som en af de tætteste i League of Legends historien. 

Kampen starter godt ud for Fnatic der ligner et hold der uden problemer tager en sejr over topholdet. Med en dårlig fight i toplane begynder G2 Esport dog at kravle tilbage, og i sær Wunder holder sit hold inde i kampen. Med mange tætte fights frem og tilbage skal vi 47 minutter ind i kampen før den bliver afgjort. I noget tid så' det ud som om Fnatic var blevet outscaled og ville tabe, men efter en fight ved Baron ender kampen i et afgørende base race. 

I klippet ses det ikke at G2 Esports inhibitor blot var få sekunder fra at respawne, og kunne derfor have givet G2 Esport sejren hvis Fnatic havde været bare en smule langsommere på aftrækkeren. 

Se den indtense afslutning i nedenstående klip. 


Følg med her på siden når vi nærmer os LEC play-off, og få alt information omkring de kommende kampe, og tidspunkter de bliver spillet på.