Dagens kampe var ikke just spændende på papiret, men de gik alligevel hen og blev langt mere interessante end forventet. Serien mod Gen.G var lige pludselig ikke et gratis win for Griffin, og SKT blev trukket til tre games mod kt Rolster

Under dagens kampe - og formentlig resten af ugen - vil det globale Sylas ban fortsat være aktivt. Riot Games meldte ud af championen ville blive fjernet fra competitive play, mens de fik styr på nogle afgørende bugs. Den nye Kayle vil desuden heller ikke være tilgængelig i LCK denne uge. D

Den seneste hotfix til On Hit Neeko vil også være på plads:

Base Stats 

- Attack speed sat ned fra 3.5% til 1.5% per level
- Attack damage sat ned fra 3 til 2 per level

W (Shapesplitter)
- On Hit damage er sat ned til 50-130 (fra 50-170)


LCK uge 8, dag 1.

Griffin (0-2) Gen.G Esports

Game 1 - Hvis Gen.G skulle have en chance for at vinde mod Griffin, ville det være igennem deres botlane. På trods af holdets samlede nedgang, har Ruler spillet suverænt indtil videre. Gen.Gs ADC er en af de bedst rangerede spillere i Korea og en mester i traditionelle "Marksmen". Selv med den nye hotfix til Neeko, var hun fortsat en af Gen.Gs højeste prioriteter. I hænderne på CuVee bliver alt desuden bedre.

Efter et hurtigt first blood botlane, gik der nogle minutter før Griffin igen fandt en åbning. Lehends fangede PeanutRift Herald. Med Tarzan i nærheden fik de sikret endnu et kill + Eye of the Herald. Lehends blev dog overmodig botlane, hvilket betød at han gav et "shutdown" kill til Rulers Vayne.
Gen.G fortsatte med at finde de bedste fights, med en 2 for 0 trade i botside river, hvor Lehends igen løb ind i problemer. Takket være Griffins tidlige fokus på turret plates, var guldforskellen dog stadig på deres side (3k guld efter deres river fight). Sløsede fights fra Sword og Tarzan fortsatte også Gen.Gs fremgang.
Med to items på Vayne begyndte Gen.G at siege mid. Rulers damage blev hurtigt for meget for Lehends, der døde for tredje gang. Mid-game Corki var imidlertidig Griffins modsvar til Ruler. Chovy sørgede for at farme op til hans tre item powerspike, hvilket igen gjorde Griffin kampdygtige. Deres fights var tætte, men Griffin blev ved med at finde små sejre, men ingen store objectives.
Gen.G startede Baron efter en kort fight, hvilket baitede Tarzan til at flyve ind efter et steal. Gen.G vendte sig dog mod ham før Baron blev low nok og efter han faldt, sikrede de sig buffen og Elder Drake kort efter. Dermed havde de alt hvad de skulle bruge til et comeback, og Ruler var ikke til at stoppe. Under Gen.Gs første - og eneste push - fik han et Quadra Kill og lukkede kampen med stil.

Game 2 - Griffin mente åbenbart ikke at Vayne var problemet under første game, for de lod hende gå igennem draften igen. Dermed fik Gen.G samlet både Vayne og Neeko op igen.

Andet game tog længere tid om at komme igang. En forlænget fight omkring Rift Herald sendte Griffin foran. Med jungle prioritet på Tarzan (2/0/1 Xin Zhao) kunne Griffin også sikre sig den første drage. En hurtig rotation fra Viper og Lehends gav også Griffin prioritet på Rift Herald, imens ødelagde Gen.G det første tårn botlane.
Ruler begyndte samtidig at trække væk fra Viper. Hans Vayne viste sig endnu en gang at være langt stærkere end hvad Griffin gav ham respekt for. Gen.G begyndte at diktere kampen og vendte sig hurtigt mod Baron. Et vanvittigt steal fra Tarzan fik dog Griffin tilbage i kampen.
Men ind i Ruler, der lige pludselig var 6/0 på Vayne, havde Griffin ikke en chance i 5v5 teamfights. En af Vaynes svagheder er til gengæld at siege, hvilket gav Griffin tid til at sunde sig. De kunne dog ikke fange Ruler, så han fjernede dem én efter én.

Dermed var det Gen.G - ligaens niendeplads -, der besejrede Griffin og afsluttede deres win-streak.

Seriens spiller - Ruler på Vayne/Vayne 

Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at Ruler carriede begge dagens kampe. Hans Vayne var langt stærkere end hvad fans og Griffins egne spillere forventede. Selvom han ikke vandt lane på nogen måde, formåede han altid at finde kills mid-game og hurtigt snowballe sig frem til powerspikes. Han havde ingen problemer ind i Vipers Lucian, og Griffins sololaners blev aldrig stærke nok til at lukke ham ned. Hans movement i teamfights var også perfekte eksempler på, hvordan man skal spille ADC late-game.


 SK telecom T1 (2-1)  kt Rolster

Game 1 - I dagens anden serie var det endnu en omgang af "Telecom War". Spørgsmålet var om vi ville få to store upsets i dag. kt sørgede i hvert fald for at få en eksplosiv lane, med Gango på Draven.

Den første del af kampen spillede holdene meget lige med hinanden. 13 minutter inde fik Clid sneget Rift Herald mens kt forsøgte med et Teleport gank toplane. Khan undslap i første omgang, men ikke da han Teleportede botlane - lige i armene på tre kt spillere. kt vandt også den efterfølgende drage-fight, og begyndte at trække væk fra SKT. SKT sikrede godt nok den næste drage, men kt sørgede for at kostede dem - 3 for 1 til kt.
5k guld foran 31 minutter inde havde kt ingen problemer med at tage en fight med SKT. Efter tre hurtige kills samlede de Baron op. 35 minutter inde var guldforskellen 11k og Khan kunne ikke længere stå imod Smeb på  sidelane. Selv efter en modig engage fra Teddy, blev det ikke til mere end en 2 for 2, der købte dem lidt tid. Det var på ingen måde nok til at stoppe kt, der rullede hen over SKT under næste push. Dermed var der lagt op til endnu et upset.
Det ville være noget af en dag hvis både Griffin og SKT led nederlag til to af ligaens bundhold.

Game 2 -  Med et nederlag i første kamp, var det op til SKT at finde et solidt fodfæste hvis ikke de ville følge i Griffins fodspor.

De åbnede også op med first blood SnowFlower, men kt svarede igen da Bdd landede et solokill på Faker. Endnu et kill på Faker - denne gang gennem et gank fra Score - skulle sætte ham så langt bagud, at Yasuo ville spike før ham. SKT samlede dog nogle kills op, og begyndte at få udlignet guldforskellen. Problemet var dog stadig den 4/0 Yasuo, der løb rundt midlane.
Clid fik også ekstra plads over for Score, efter at SKT begyndte at dominere de øvrige lanes. Han kunne presse kt i deres egen jungle, med Mata i baghånden under det hele. Og ind i en stærk Vladimir, var kt nødt til at finde fights hvor Khan ikke var tilstede.
Et standard Baron bait fra SKT blev vendt til et enormt shutdown kill på Bdd. SKT gik derefter tilbage til Baron, hvor det blev til en rodet fight omkring det vigtige objective. SKT sikrede dog Baron, og fik fire af deres spillere ud med buffen. SKT indledte derefter et push, hvor de fik taget to inhibitors før de vendte sig mod endnu en drage. Selv da Faker faldt hurtigt under det næste push, betød det ingenting så længe at Khan blev holdt i live.

Game 3 - Det var tydeligt at begge hold ikke ønskede at risikere noget, nu hvor den afgørende kamp var kommet.

En 2v2 fight midlane åbnede kampen. Faker og Clid vandt i første omgang, men havde det ikke været for Matas hurtige roam ville det have været en 1 for 1 trade istedet.
En senere fight, der ellers så dårlig ud for SKT, blev pludselig til en 3 for 1 efter en lynhurtig engage fra Mata. kt indledte endnu en fight kort efter, men igen kom SKT ud på toppen. Med Lissandra/Vladimir havde de en hel del resistance sammen med stabil damage. SKT lod dog deres forspring stige dem til hovedet. Efter Khan faldt 1v2, valgte Clid at dive Bdd under et tier 2 tårn. Udover at han døede fik han også lokket hans hold ind i en ringe fight - og man har ikke lyst til at give Kai'sa eller Zoe mulighed for at udligne.
Fakers dårlige vane med at blive fanget i mid-late game gav også kt mulighed for at trække tiden. Heldigvis sad SKT med en 8k guldforskel, en 5/0 Vladimir og Khan, der var stærk nok til at splitpushe lanes. Med Baron oveni, var det GAME OVER for kt, og deres drøm om at lave dagens andet upset.

Seriens spiller - Khan på Aatrox/Vladimir/Fiora 

Hvis Faker eller Teddy har et dårligt game, kan man som regel regne med at Khan træder til i deres sted. Sejr eller nederlag, han er altid en stabil spiller. Når han så får lov til at spille champs med carry-potentiale, stiger hans værdi bare yderligere. 


LCK er tilbage igen i morgen fra kl. 09:00, hvor Kingzone DragonX møder Jin Air Greenwings og DAMWON Gaming møder Hanwha Life Esports. Alle kampene kan ses LIVE lige her