Endnu en uge, endnu en finale for Astralis. Det er efterhånden hverdagskost, men ikke desto mindre spændende at følge. I aften spiller Astralis den første finale til Europas ECS kvalifikation, og kan være det første hold der kvalificerer sig til ECS finalen der bliver spillet på LAN senere i år. 


Astralis vs. NiP

14 Marts kl. 20.00

Astralis vandt allerede deres semifinale i tirsdags, hvor de slog Avangar 2-0. 

Modstanderen til danskerne blev fundet i går hvor svenske NiP var ude i en tæt kamp i mod FaZe Clan, og på trods af at blive tæsket i map 1 grindede svenskerne sig tilbage og vandt kampen 2-1. Det bliver derfor et skandinavisk opgør i finalen, samt en rematch fra den seneste Major. 

Hvis vi kigger på de to hold head to head står den 18-11 til Astralis igennem tiden, og oven i det har Astralis ikke tabt en kamp siden deres finale imod Team Liquid tilbage i slutningen af Januar. 


Selve kampen er en bo3 ligesom vi har set igennem hele turneringen, og kan følges fra i aften kl. 20.00 på Twitch. 

ECS Twitch Stream