NetParty afholdte deres første event i december, blot et par dage inden juleaften. Dette kunne bestemt ses på antallet af deltagere, som lå et stykke under 100 personer. Det har dog ikke slået arrangørerne ud, som ligeledes arrangerer en event i vinterferien, helt præcist fra den 14.-16. februar i Øksnehallen i hjertet af København.
Der kommer, ligesom ved sidste event, til at være en masse spiltitler, man kan deltage i - heriblandt er de mest interessante Counter-Strike: Global Offensive og League of Legends. Listen tæller i alt følgende spil.
- CS:GO
- LoL
- DotA2
- Konsol (bl.a. FIFA og Call of Duty)
- Heartstone
Der vil derudover være en række andre aktiviteter til eventen, hvor der både er mulighed for chilismagning, gratis overclocking af PC og deltagelse i IT loppemarked.
Arrangørerne bag har nu offentliggjort præmierne til CS:GO turneringen, som er stablet på benene i samarbejde med Norton. Præmierne ser ud som følger.
- 5.000 kr. + 5x 360 Norton Multi-Device 12 mdr. pakke
- 3.000 kr. + 5x 360 Norton Multi-Device 12 mdr. pakke
- 2.000 kr. + 5x 360 Norton Multi-Device 12 mdr. pakke
Det kræver dog, at der er mindst 10 deltagende hold i CS:GO turneringen, før præmierne bliver som ovenstående. Men frygt ej, turneringen bliver afholdt uanset hvad, men præmierne bliver bare nedsat, hvis deltagerlisten ryger under de 10 hold.