Majoren er overstået og det er nu tilbage til hverdagen, hvor en masse mindre turneringer bliver spillet til højre og venstre. Fra mandag d. 11 Marts kan man følge både Astralis og North der skal spille i første ugen af ECS Europe, hvor der bliver spillet om en mindre pengepræmie, og vigtigst af alt pladser til "ECS sæson 7 finalen"

I kvalifikationen til den store finale vil der blive spillet fem forskellige "series", der alle ser ud som den der skal spilles i den kommende uge. Der kommer til at blive spillet én hver uge, hvor vinderen af de første tre bliver sendt direkte videre i ECS finalen, der bliver spillet på LAN senere i år. Dette betyder at en sejr i den kommende uge fra enten Astralis eller North vil betyde at vi allerede på torsdag kan have et dansk hold videre til ECS finalen. I de kommende uger træder danske Optic også ind i turneringen. 

I den første uge af de online kampe skal følgende hold spille:

Vi ser begge danske hold i samme den samme side af "bracket", og kan derfor mødes i semi-finalen hvis alt går vel. Alle kampe bliver spillet bo3, så se frem til en masse god CS:Go. 

Udover de danske hold har vi også et spændende hold som Forze, der har vist flot form i de seneste online kampe de har deltaget i. Derudover har vi hold som AvangarFaZe og NiP der alle sammen vil ud og gøre et bedre indtryk efter Majoren. Når alt det er sagt vil Astralis være de naturlige favoritter, og vi vil følge de to danske hold tæt her på siden igennem turneringen. 

Kampene kan følges fra i morgen, mandag d. 11 Marts kl. 17.00, og vare til torsdag d. 14 Marts, hvor finalen bliver spillet, forhåbentlig med dansk deltagelse. 

Kampene kan følges på Twitch, hvor der bliver spillet to kampe af gangen på følgende links.

ECS Main Stream

Sekundær Stream