Mange fans har længe set frem til denne uge, hvor vi kommer til at se de mest interessante matchups i Spring Split. I dag havde vi SANDBOX Gaming mod DAMWON Gaming. Sidstnævnte var klar på at få hævn, efter at have tabt 2-1 til SANDBOX i uge tre. Med tilføjelsen af Flame i toplanen, gik DAMWON også ind i kampen med en stærkere lineup. En sejr til DAMWON ville flytte dem op på en delt andenplads - med SANDBOX og SK telecom T1 - mens et nederlag ville give SANDBOX andenpladsen for dem selv.
Derefter var det tid til en serie mellem ligaens bundhold. Jin Air Green Wings ind i Afreeca Freecs, er ikke ligefrem en spændende matchup på papiret. Jin Air ledte fortsat efter deres første sejr, mens Afreeca forsøgte at hive flere point hjem - og undgå relegation.

LCK uge 7, dag 1

SANDBOX Gaming (2-1)  DAMWON Gaming

Game 1 - I en af ugens vigtigste matchups, startede Canyon den første kamp på Riven jungle. SANDBOX fik derimod fat i LeBlanc, som begge hold normalt prioriterer. Dove og ShowMaker var 7-0 på LeBlanc - til sammen - forud for kampen.

Med jungle prioritet - efter at have stjålet to bluebuffs, sørgede OnFleek for at den første Infernal gik til SANDBOX. På trods af en level forskel, var det dog svært for ham, at finde en mulighed for at fighte Canyon - eller ganke. Ind i dobbelt "Aftershock" og en Tahm Kench, blev OnFleeksfokus flyttet til toplane. SANDBOX nåede også at få first tower botlane, selvom at DAMWON brugte Rift Herald toplane. Det er nemlig styrken af Ashe, der udover at putte pressure på Ezreal, også har mulighed for at få global vision. Sammen med dybe wards i redside jungle, havde Ghost og Joker altid mulighed for at spille aggressivt.
17 minutter inde faldt Flame til first blood, og ShowMaker lavede en stor fejl lige efter. Hans Teleport gik igennem lige efter Flame faldt, og det betød at Summit kunne flytte fokus til ham - 2 kills til Yorick. Holdene begyndte herefter at trade kills - DAMWON ved hjælp af Tahm Kench ults, mens SANDBOX kunne snipe folk med Ashe ult. Ghost valgte også at købe en "Guardian Angel", for at kunne holde sig i live. Det virkede dog slet ikke nødvendigt, da SANDBOX fandt tre hurtige kills - Flame fgjorde det til fire - og derefter Baron. Under deres push, sørgede Summit også for at tilkalde "Maiden of the Mist" på den lane hvor Ghost befandt sig. Med en overbevisende sejr - 13-2 - startede SANDBOX stærkt ud.

Game 2 - Forud for anden kamp, var det op til DAMWON at lave de korrekte udskiftninger. Nuguri blev skiftet ind til anden kamp, hvor han blev sat på Vladimir og Canyon blev samtidig skiftet ud med Punch. Dove fik fat i LeBlanc igen - han var 4-0 efter sidste game - og Sylas gik også til SANDBOX.

Punch begyndte at presse OnFleek meget tidligt omkring Rift Scuttler og red buff. Uden top prioritet gik han dog for langt ind, og det betød at han gav first blood. Kort efter blev en risikabel engage fra OnFleek, vendt til en 4v5 hvor DAMWON samlede to kills op.
Holdene fortsatte med at trade junglers, hvori ShowMaker - Zoe - begyndte at bygge en lead. Med Nocturne ult oppe, fik SANDBOX ham hurtigt neutraliseret. SANDBOX overvurderede deres egen damage igen og det vendte DAMWON til to kills, en Mountain Drake og to tårne. 20 minutter inde hed guldforskellen 4.5k.
Selvom det lignede at DAMWON havde styr på kampen, så begyndte SANDBOX at slå igen. Med Nocturne ult og tre item Ezreal, havde de så meget burst damage at ShowMakers forspring ikke længere virkede så stort. Det fortsatte dog med at gå frem og tilbage, og i sidste ende var det DAMWON Gaming, der vandt kampen. Vladimir/Xayah nåede et punkt hvor Nocturne all-in ikke længere var en trussel.

Game 3 - Vi skulle 9 minutter ind før kampen blev åbnet op. SANDBOX fangede DAMWON i dragon pit, hvor dragen - og tre kills - gik til SANDBOX. 

Med tre early kills på Jax, var OnFleek klar til at putte pressure på DAMWON. Kort efter tradede SANDBOX desuden Joker for en Rift Herald - endnu en ting de kunne snowballe på.
Med Dove på Ryze - og Joker på Tahm Kench- , havde SANDBOX også rig mulighed for at flanke og dive DAMWONs laners. 15 minutter inde blev endnu en dragon fight startet. Selvom DAMWON sikrede dragen, var det SANDBOX, som kom ud med en ace og mulighed for at pushe midlane. DAMWON fandt dog en fight hvor de kunne tage Baron efterfølgende, dog ikke uden at SANDBOX fik fjernet et par af deres buffs. OnFleek og Ghost var også så stærke at, selvom de var 3v5 midlane, fik SANDBOX en ace. Det blev til to inhibitors. Ét sidste push, og serien blev lukket. SANDBOX stoppede samtidig DAMWONs win-streak på seks serier i streg.

Seriens spiller - Ghost på Ashe/Ezreal/Ashe 

Ghost spillede serien så stabilt som man kunne have håbet. Selv under deres nederlag i andet game, var det Ghost, der stod for SANDBOX' damage. Begge Ashe games landede han også nogle afgørende ults, der åbnede op for nogle gunstige teamfights.

 Jin Air Green Wings (2-1) Afreeca Freecs

Game 1 - Allerede i draften kunne man se, at det ville være op til Jin Air at få afsluttet kampen hurtigst muligt. Med en Vayne/Vladimir/Sivir på Afreecas side, havde de nemlig en stærk late game comp. 

Der gik heller ikke mere end 2 minutter, før at Jin Air samlede first blood op. Seize' tidlige gank var forhåbentlig et tegn på, at Jin Air havde en solid game-plan. Kort efter sikrede Jin Air også den første drake - Infernal - samt et kill mid- og botlane. Pludselig var de 1.5k guld foran, og håbet om at bryde deres losing streak blev for alvor tændt. Selvom Jin Air fortsatte med at finde kills, havde de sværere ved at forøge deres goldlead.
18 minutter inde var de 2.5k foran, men mod en late-game comp, burde de have fokuseret på tårne og på at få åbnet mappet op Jin Air fandt dog en fight hvor fire Afreeca spillere faldt. Det vendte de naturligvis til en Baron, og med det, var de klar til at lukke kampen. Kiin havde dog ramt sit to item powerspike på Vayne, og da Jin Air trådte for langt frem tog han chancen. Hvert kill og hvert sekund talte for Afreeca, der fortsat forsøgte på at nå late-game. Route var dog så langt foran på Tristana, at der ikke var noget at gøre. Dermed har Jin Air ENDELIG afsluttet deres losing streak. Den gik til 17 kampe i streg, og Jin Air deler nu rekorden med CJ Entus - Summer Split 2016.

Game 2 - Den eneste udskiftning forud for andet game, var Aiming > SSol hos Afreeca Freecs. Jin Air valgte selvfølgelig at fortsætte med den lineup, der vandt første kamp.

Det virkede også som om at Afreeca var langt mere komfortable med Aiming på rosteren. De fik hurtigt bygget en lead på botlane ganks, og med fire turret plates inden for ni minutter, blev Aiming hurtigt stærk. Med Alistar som deres primære engages, samtidig med at Brook stjal Jarvan ults, havde Afreeca mulighed for at fange Jin Air fight efter fight. Deres første Baron blev til tre inhibitors, mens deres anden Baron afsluttede kampen. Afreeca var på ingen måde interesseret i at tabe til en serie til det hold, som ligaens øvrige organisationer havde rullet hen over.

Game 3 - Efter et dårligt andet game, startede Jin Air stærkt ud igen. 

De fik vendt et botlane dive til en 5v5 fight, hvor de fandt fire kills. 15 minutter inde lå guldforskellen på 3k, hvor jungler, Seize, sad på en stor del af det. Mid-game blev også dikteret af Jin Air, der bare fortsatte med at snowballe. Spørgsmålet var bare om de kunne skabe tempo nok til at afslutte kampen, før Vladimir/Vayne scalede ud af kontrol. Route og Grace var heldigvis så stærke, at Afreeca havde meget svært ved at finde åbninger de kunne udnytte. Dermed brød Jin Air ikke kun deres losing streak, de vandt også deres første serie i Spring Split 2019.

Seriens spiller - Grace på Lissandra/Corki/Syndra 

Grace holdt Jin Air kørende under alle dagens kampe. Når de var foran dominerede han, og selv i deres nederlag sad han på 22.5k damage - 16.5k over hans modstander i midlanen. Sammen med Route holdt han hovedet koldt, og sørgede for at være den søjle som holdet kunne læne sig op ad. 

LCK fortsætter igen fra i morgen kl. 09:00, hvor SKT møder Griffin og kt Rolster møder Gen.G Esports. Det bliver endnu en gang en kamp mellem top og bund. Alle kampene kan ses LIVE lige her