Dagens første matchup var en kamp op at rykke op på fjerdepladsen sammen med DAMWON Gaming. Kingzone DragonX og Hanwha Life lå nemlig begge med 6-4, og virkede på alle punkter lige.
Samtidig var der måske mulighed for, at Gen.G kunne finde endnu en sejr. Efter SKTs nederlag til DAMWON i sidste uge, var der sået tvivl om deres niveau.
LCK uge 6, dag 2
Kingzone DragonX (2-0)
Hanwha Life Esports
Game 1 - Mens Kingzone sikrede sig Vladimir, der lige nu er et populært flex pick (70% win rate over 26 LCK kampe), var Hanwha Life mere interesseret i at samle den champion op, som har domineret soloqueue på det seneste. Rek’Sai er samtidig en stærk early game jungler, hvilket er præcis hvad Hanwha Life jungler, bonO, foretrækker at spille.
Med ingen prioritet i deres lanes, var det op til Kingzone at være kreative hvis de skulle undgå at falde bagud. PawN havde samtidig ikke den sjoveste lane ind i Azir. Selvom han, som Sylas, kan stjæle modstanderens ult så var det Tempt der brugte det bedst. Selvom PawN fortsatte med at give kills til Hanwha, lå fokus på Deft. Med tiden ville hans Jinx, sammen med Rascal på Vladimir, overtage kampen. 19 minutter inde åbnede Deft også op for kampen med et triple kill. Rascal zonede Hanwha Lifes carries, så Deft kunne auto attacke i sikkerhed. Han sad på seks MVP titler i streg før kampen, og planen var tydeligvis at fortsætte den trend. Deft ramte også hurtigt sit tre item powerspike (2x Zeal items + Infinity Edge) hvorefter Kingzone havde nemt ved at siege. De to første inhibitors faldt hurtigt, og bonO havde ingen chance for at stjæle Baron kort tid efter, når Deft var stærk nok til at flashe ind i hovedet på ham.
Game 2 - Under andet game var damage byrden bedre fordelt på Kingzone. Deft blev sat på en mid-game champ, Ezreal, mens PawN og Rascal sad på Lissandra/Camille.
Hanwha Life forsøgte et tidligt tre mand dive botlane, men ind i en Tahm Kench var det ikke en hel let opgave. I sidste ende var det faktisk Hanwha Life, der måtte flygte og investere Sangyoons heal. Omvendt havde Rascal en dårlig start toplane, hvor han gav first blood til Thal på Sion. Og det var toplane, hvor Hanwha fortsatte med at placere pressure. Det åbnede op for Rift Herald, som de kunne tage uden at bekymre sig om Cuzz. Hanwha tradede tre for fire i midlane, og kampen kunne ikke være tættere. Begge hold virkede til at være tilfreds med at lade kampen blive afgjort af de kommende mid-/late-game teamfights. Og her var det Kingzone, der spillede bedst.
Seriens spiller - Deft på Jinx
Endnu en gang skinner hans evne til at spille hyper carries igennem. Efter tre tidlige kills satte han tempoet ned indtil han havde items til at carry spillet. Hans forspring gjorde hans long-range auto attacks dødbringende, og netop dette brugte han til at zone bonO fra Baron, og igen sikre Kingzone en kæmpe fordel.
SK telecom T1 (2-0)
Gen.G Esports
Game 1 - Ligesom de gjorde i sidste uge, fortsatte Gen.G med at bruge begge deres toplaners i dagens kampe - CuVee top og Roach mid. Normalt spillede de med Fly mid, men efter nogle dårlige resultater, har de tydeligvis valgt at prøve noget nyt. Dette blev Roach' tredje midlane game for Gen.G, hvor han før har spillet Urgot og Sylas. Efter Gen.G fjernede Lee Sin fra Clid, blev han sat på Rek'Sai. Vi kommer, uden tvivl, til at se mere til hende i ugens resterende kampe.
Ruler åbnede kampen med et kill på Teddy. Han respekterede ikke Alistars engage, da Mata gik ud for at warde. SKT slog igen kort efter, hvor de tradede 2 for 1 takket være et roam fra Faker. Med prioritet i begge sololanes, sikrede SKT også Rift Herald, hvilket de brugte til at tage det første midlane tårn - samt alle turretplates. Clid stjal også dragen kort efter, hvor det ellers lignede at den ville gå til Gen.G. Endnu en drage fight - Infernal denne gang - gik også SKTs vej. Udover dragen tog de også tre kills med. Med en forskel på 10k guld, var kampen også afgjort inden vi ramte 25 minutters spilletid.
Game 2 - Under game to fik Fly så lov til at komme på banen. Han havde ikke spillet for Gen.G siden deres nederlag til Griffin den 20. februar.
Vi skulle dog hele 12 minutter ind før at der skete noget. Faker faldt til Karthus ult som first blood, efter at have modtaget nogle bank af Fly. Derefter lænede holdene sig tilbage og begyndte at farme. Der skete stort set ingenting før at Mata fandt en engage 26 minutter inde. SKT fik en ace og en drage, mens Gen.G kun tog Mata med i faldet.
Og i sidste ende krævede det kun to teamfights før de kunne afslutte serien 2-0.
Seriens spiller - Mata på Alistar
Andet game handlede om Mata og de to engages, som vandt serien for SKT. Hans timing var formidabel og - især under den første engage - gik han ind meget tidligt. Det var tydeligt at han fangede Gen.G i nogle sårbare øjeblikke. Begge gange satte han Khan (Riven) og Teddy (Kai'sa) op, til at fjerne Ruler med det samme. Han modtog også sin første officielle MVP på holdet.
Nyt navn - "T1"
SKT har jo for nylig ændret navn til "T1". Efter et indgået samarbejde med et amerikansk teleselskab, har organisationen været igennem en rebranding proces. SKT's skift til "T1" træder dog ikke i kraft i LCK, da holdet allerede har spillet en serie i anden Round Robin. Deres fan råb har dog altid være "T1 fighting", så det er måske ikke så stor en forandring som mange ellers gjorde det ud til at være. Koreanske fans er kendt for at råbe netop dette - det er deres måde at sige "Come on" eller "Let's go".
LCK er tilbage igen i morgen fra kl. 09:00, hvor Afreeca Freecs møder DAMWON Gaming og Jin Air Green Wings møder SANDBOX Gaming. Alle kampe kan ses LIVE lige her.