​Kan Astralis vinde årets første Major?

Dette er betalt indhold, også kaldet "advertorials"

Den første Major i 2019 skal afholdes om to ugers tid i den polske by Katowice, hvor 24 af verdens bedste CS:Go-hold skal kæmpe en hård kamp om præmiepuljen på intet mindre end én million dollars. Forhåndsfavoritten til at løbe med titlen er det danske mandskab Astralis, der har brandvarme Lukas ‘gla1ve’ Rossander på holdkortet. Han er i skrivende stund rangeret som verdens ottende bedste CS-spiller. Hovedpersonen selv havde følgende at sige om den yderst imponerende bedrift.

- “Nogle af jer har gættet det, men her kommer det! Nummer otte på HLTVorgs rangeringsliste. Jeg er så glad for endelig at kunne opnå sådan et resultat. Det betyder virkelig meget for mig, tak for al støtten i 2018”, skrev han på Twitter.

Astralis havde et fornemt 2018, hvor det danske mandskab vandt intet mindre end ni trofæer. De gik blandt andet hele vejen ved DreamHack Masters i Marseille og endte også med at vinde Intel Extreme Masters i Chicago. Det må siges at være noget af en bedrift, når man tænker på, at det “kun” lykkedes dem at vinde fire trofæer i de to foregående år. Nu er spørgsmålet på alles læber så, om Astralis kan blive ved med at dominere deres modstandere i det nye kalenderår.

Umiddelbart burde det være muligt for Nicolai ‘dev1ce’ Reedtz, Peter ‘dupreeh’ Rasmussen, Anders ‘Xyp9x’ Højsleth, Emil ‘Magisk’ Reif og Lukas ‘gla1ve’ Rossander samt deres træner Danny ‘zonic’ Sørensen at vinde årets første major i Polen. Bookmakerne tror i hvert fald på det danske mandskab og har dem i hvert fald altid blandt favoritterne ved de helt store turneringer. Det er også tilfældet i Katowice, hvor danskerne bliver spået rigtig gode chancer for at løbe med titlen.Vil du spille på turneringen kan det gøres online, og her finder du en komplet oversigt over de forskellige danske bookmakers med odds og bonusser på eSport.

Astralis vandt over halvdelen af turneringerne, som de deltog i sidste år. Det resulterede i samlede gevinster på mere end 3,5 millioner dollars. Derfor går de ind til årets første Major med tonsvis af selvtillid og tro på tingene. Spiller de op til deres bedste (og skyder med skarpt), kan der ikke være den store tvivl om, at modstanderne bliver mejet ned.

IEM Katowice Major kører fra torsdag den 14. februar til og med søndag den 3. marts, hvor den altafgørende finale skal spilles i Spodek Arena. Her kommer der med stor sandsynlighed til at være dansk deltagelse. Hvis altså ‘gla1ve’ og co. kan fortsætte de fornemme takter og finde deres tårnhøje topniveau frem på ny. Du kan i øvrigt følge størstedelen af turneringen i fjernsynet på TV2 Zulu, da de har sikret sig rettighederne til at vise cirka 700 timers e-sport i løbet af 2019.

Det bliver ekstremt spændende at følge de danske drenge i Polen, og det ville bestemt ikke komme som nogen særlig stor overraskelse, hvis de ender med at stå øverst på podiet, når finalen er færdigspillet i starten af marts måned.