​eSport på mobilen eller tablet

I dag er eSport en så stor dille, at det er blevet anerkendt som en reel sport i flere lande. Fanbasen for eSport er blevet så stor, og har oplevet så stor en vækst inden for de sidste par år, at alle brancher anerkender det. Vigtigst af alt er der kommet meget større fokus på spil-industrien, og det giver mulighed for udvikling.

Efterhånden som spilverdenen udvikler sig, opstår der nye udfordringer for alle platformene. For computerne er de helt nye spil begyndt at trække så hårdt, at det bedste hardware knap nok kan trække grafikken på højeste kvalitet. Dog er der flere og flere spilproducenter, der søger mod de mobile platforme – altså tablet og mobil.

Ved den årlige fest Blizzcon, som spilgiganten Blizzard afholder, blev sløret løftet for en ny version af Diablo 3 til mobil og tablet. Det kommer som en efterfølger af, at de havde så stor succes med deres lancering af Hearthstone til mobil og tablet, som er et tur-baseret strategispil. Bluehole, som er kendt for at have skabt det verdenskendte spil PlayerUnknown’s Battlegrounds (eller PUBG), har også lanceret en mobil version af deres spil. Flere nyere spilproducenter er også begyndt at bevæge sig ind i eSport verdenen på mobil og tablet. Alt peger på, at vi bevæger os i den mobile retning i eSportens verden. Det bliver derfor en spændende tid for spil-producenternes virke, da touch-screen spil bliver en helt ny æra med helt nye udfordringer.

Man er inden for mobiler nået frem til at skabe telefoner med en halv terabyte i hukommelse, og rigeligt med kræfter til at kunne trække spillene – men det har konsekvenser for levetiden. På en stationær pc bliver der bare trukket noget mere strøm fra stikkontakten, men for en batteri-drevet, lille og bærbar platform er det en udfordring. Man ser typisk, at en mobil eller en tablet kun holder en time eller 2 fra fuld strøm af - og det er ikke just anset som en optimal gaming-oplevelse.

Man skal derfor typisk sidde ved en stikkontakt med et mini-USB eller et iPhone kabel i sin telefon eller tablet. Der findes dog hjælp at hente til at løse disse problemer, indtil producenterne finder en smartere løsning. Man kan i dag anskaffe sig en powerbank, som i bund og grund bare er et stort batteri, man kan tage med sig overalt. En større powerbank kan indeholde nok strøm til 10 iPhone ladninger. Det eneste det kræver, er en powerbank og et kabel til iPhone.