Dagens første serie var mellem Hanwha Life og DAMWON Gaming - to hold, der vurderes til at være på omtrent det samme niveau. Alt taget i betragtning, har DAMWON haft en udmærket start på deres første LCK split, og det samme gælder Hanwha Life, der pt. ligger højere placeret end hvad de sluttede i Summer Split 2018. Griffin vs kt Rolster, er den samme historie som det altid er når Griffin spiller: "Er det i dag at de taber deres første serie?". Efter kt's nederlag til SKT i mandags, virkede det dog ikke sandsynligt i denne omgang. Dog beviste Afreeca Freecs i går, at der stadig kan ske upsets i LCK. De slog nemlig andenpladsen, SANDBOX Gaming, 2-1 i går.

LCK uge 5, dag 3

 Hanwha Life Esports (0-2)  DAMWON Gaming

Game 1 - Begge hold lagde aggressivt ud med to tidlige kills, men derefter blev tempoet sænket. Hanwha Life jungler, bonO, lavede en fejl vi efterhånden er blevet vant til at se i professionelt LoL. Efter at have taget Rift Herald, glemte han at samle "Eye of the Rift Herald" op, og holdet fik dermed ikke mulighed for at bruge det episke monster til at pushe - og presse en lane.
Hvert hold havde også en sololaner med lane prioritet - Hanwha Life havde Yorick ind i Fiora, og DAMWON havde LeBlanc ind i Syndra. Det betød at top- og botlane blev presset fra hver side, og holdene dermed var nødt til at stationere en spiller på hver lane. Det faktum at Hanwha Life var to levels bagud på mid/jungle gjorde også, at de helst ville undgå at teamfighte. Efter en længere drage fight, fandt Nuguri et kill, hvilket gav ham et skub til at starte på at outscale Yorick. DAMWON ADC, Nuclear, var dog meget utålmodig - en svaghed han ofte lader komme til udtryk. Til gengæld kunne han læne sig op af den gold lead DAMWON havde opbygget gennem drager og CS. I midlane alene, lå forskellen på 80+ efter 30 minutter.
DAMWON taber baron i en 4v5, mens Nuguri pushede botlane hvor han nåede at tage en inhibitor og et nexus tårn. Med Fiora/Kai'sa scalede DAMWON også langt bedre, og sammen med guldforskellen, var der ikke meget Hanwha Life kunne stille op.

Game 2 - Der gik ikke engang fem minutter, før DAMWON Gaming var tilbage til den proaktive tankegang, som vi har set fra dem siden januar. Deres 4 mand dive botlane var dog lige ved at gå galt, da support BeryL ikke ramte hans Alistar combo. I sidste ende tradede holdene 1 for 1. Med Nocturne + Shen, havde Hanwha Life også mulighed for at lave en stærk all-in på DAMWONs carries. Nuclear baitede dem dog perfekt, og fik hevet Nocturne/Shen ind under botlane tårnet. Hvad der virkede som et hurtigt kill for Hanwha, blev altså vendt til tre kills til DAMWON.
Efter det, gik det bare nedad for Hanwha Life. 20 minutter inde faldt deres første inhibitor, DAMWON var foran med 11-1 og 10.000 guld - og de havde ingen intentioner om at smide gamet.

Efter dagens serie ligger holdene nu på en delt fjerdeplads.

Seriens spiller - Punch på Lee Sin 

Han havde ingen problemer med at matche og outjungle en Nocturne, der konstant havde backup fra en Shen. Hans movement sammen med support, BeryL, satte holdet så langt foran, at Hanwha Lifes tvungne engages faldt til jorden hver gang. Hans prioriteringer i fights var endnu en afgørende fordel.

 kt Rolster (0-2)Griffin

Game 1 - Det tog ikke Griffin mere end 45 sekunder at få firstblood, efter de læste Smebs movements perfekt. Hans forsøg på at få lidt early game vision toplane, var den perfekte åbning for et taunt fra Lehends på Shen. Holdenes junglers, Tarzan (Nocturne) og UmTi (Aatrox), blev også ved med at fighte early game, og få deres laners til at roame - uden egentlige resultater.
Først efter en forlænget fight midlane, bliver UmTi nødt til at falde tilbage efter at hans ult løb ud. Han trak sig tilbage til junglen og døede uheldigivs til Wolf-camp. Dette gav Griffin prioritet på den første drage - en Infernal.
Den første rigtige fight kom 15 minutter inde, hvor Griffin tradede 4 for 1. kt support, SnowFlower, lavede den fejl at åbne fighten ved at brænde hele sin combo på Lehends. Det gjorde Tarzan i stand til at ulte ind på Zenits Kai'sa, og tage ham ud af fighten. Med Zoe/Shen havde Griffin også mulighed for at chain-CC deres modstandere, og på den måde åbne hver fight med en fordel.
Igen skinner de kvaliteter som Griffin får så meget ros for, igennem. Deres evne til at teamfighte, deres rotationer og den måde de spiller omkring objectives - du kan også være sikker på at jo længere deres kampe trækker ud, desto større bliver hullet mellem deres farm og modstanderens.

Game 2 - Et solidt solokill fra Tarzan blev hurtigt vendt til en 1 for 1 trade, da Lehends valgte at towerdive Bdd på Lissandra. Sword rettede dog op på fejlen, og fik taget Bdd med i traden. Tarzan kom hurtigt foran UmTi, og 16 minutter inde var han så stærk at han kunne holde tre - dræbe to - i en botlane fight hvor kt ellers så ud til at have overtaget. Igen så vi dog et eksempel på fejlkommunikation mellem Sword og hans hold, da han ultede ind under tårnet og døede, ligesom Lehends gjorde tidligere. Først efter var resten af Griffin i position til at engage yderligere.
I det store hele er det små fejl, men Griffin - der ellers altid er så koordinerede - gav kt rig mulighed for at slå igen. Griffin var bare så langt foran, at seriens udfald allerede var bestemt. Holdet er fortsat ubesejret i LCK Spring 2019 - hvor de nu sidder med 10-0 W/L.

Seriens spiller - Tarzan på Aatrox 

Tarzan spillede på et helt andet niveau begge kampe. Han trackede UmTi perfekt, og spillede til sine champs styrker uden at tage for store chancer over for ham. Begge kampe - men især under andet game - kom han så langt foran at han, uden problemer, kunne springe ind på backlinen og trække Zenits tid. Én fuld rotation af hans abilities - hans Q - var også nok til at dræbe kt's ADC, hvis han ikke var hurtig på tasterne. 

LCK er tilbage igen i morgen fra kl. 09:00, hvor SANDBOX Gaming møder KINGZONE DragonX, og Gen.G Esports møder Jin Air Green Wings. Alle kampe kan ses LIVE lige her.