Nu er det officielt. Gisningerne og rygterne har været mange og massive, men nu er gættelegen overstået. Det tidligere Copenhagen Wolves mandskab løfter sløret for deres nye hjem over for Gaming.dk. I fremtiden skal Danmarks bedste League of Legends hold spille for
Ninjas in Pyjamas.
Ninjas in Pyjamas:
Dan "NeeGodBro" Van Vo - Top
Martin "Deficio" Lynge - Support
Søren "Bjergsen" Bjerg - Mid
Kasper "TheTess" Poulsen - AD
Dennis "Svenskeren" Johnsen - Jungle
Efter holdet overraskende meddelte til Gaming.dk, at de forlod Copenhagen Wolves på grund af brudte løfter og aftaler, har holdets mange fans kastet sig ud i den svære, men mangfoldige disciplin - gætteleg. Natus Vincere, Curse.EU og TSM, ja sågar danske tRICKED har været blandt buddene.
Det tidligere CPH Wolves hold, her med Søren "Bjergsen" Bjerg og
Kasper "TheTess" Poulsen i front til venstre i billedet, bliver Ninjas
in Pyjamas' første League of Legends hold.
Men i kulissen har det hele tiden stået lysende klart. Lige siden de fem spillere forlod Copenhagen Wolves, har planen om at blive Ninjas in Pyjamas' første League of Legends hold været det eneste, holdet har fokuseret på. Det fortæller Martin "Deficio" Lynge i et eksklusivt videointerview til GDK.PLAY.
Udover at røbe, at holdet har skrevet kontrakt med Ninjas in Pyjamas, fortæller Martin "Deficio" Lynge også om holdets overvejelser om skiftet samt, hvordan han og holdet har det med at blive det første League of Legends hold hos Ninjas in Pyjamas.
Se interviewet med Martin "Deficio" Lynge øverst i artiklen.
Ninjas in Pyjamas organisationen har tidligere været sat i forbindelse med et andet League of Legends hold. Det var Samurais in Jeans, men da holdet mødte det daværende Copenhagen Wolves i en kamp i LCS Promotion Series
viste det sig, at blive en skæbnesvanger kamp for Samurais in Jeans. De
tabte nemlig kampen til danskerne, hvorefter interessen fra Ninjas in
Pyjamas blev mindsket markant.
Dermed kan den kamp have været en essentiel brik i det puslespil, der skulle gå op, før holdets skifte fra danske Copenhagen Wolves til svenske Ninjas in Pyjamas kunne blive en realitet.
Første store slag i Ninjas in Pyjamas trøjen bliver LCS Summer Season, som begynder i juni. Med en ny organisation i ryggen er holdet klar til at give den fuld gas, det forklarer Dan "NeeGodBro" Van Vo i et skriftligt interview, som kan læses ved at følge linket nederst.
Læs også om organisationens forventninger til deres nye hold i det interview, der også kan læses ved at følge linket nederst. Her fortæller Emil "HeatoN" Christensen, hvilke overvejelser de har gjort sig, samt hvilke forventninger de har til de danske spillere.
Se interviewet med Martin "Deficio" Lynge øverst i artiklen.
Links:
NeeGodBro: "De forventer noget stort"
HeatoN: "Can't describe how happy I am"