Respawn Entertainment - spiludvikleren bag Apex Legends - har siden udgivelsen den 4. februar, haft en tæt dialog med spillere og fans på reddit. Daglige updates, efterspørgsel på feedback osv., skaber den type værdi, som kommer til at gavne spillet - og spillerne - i fremtiden.

Over dagene har respawn talt om de crashes som mange oplever, om muligheden for at rapportere fejl/bugs eller hvad det nu måtte være - og de var for nylig ude med en update omkring snyd i spillet. Der vil altid være snyd, og folk der snyder, i ethvert spil - og Apex Legends er ingen undtagelse.
Respawn var for to dage ude med følgende update:

"As of today over 16,000 cheaters have been identified and banned from the game."

Når et nyt spil kommer ud er der mange der undrer sig over, hvornår de løber ind i den første hacker. To uger inde i spillets levetid bliver der altså allerede slået ned på dette. Apex ramte for nogle dage siden over 25 millioner spillere, og selvom at 16.000 ikke engang svarer til 0.1 procent af det, sender det stadig et budskab - og kampen mod snyd vil altid være en nødvendig kamp, når det handler om computerspil.

Respawn opfordrer også spillere til at anmelde snyd, hvis de løber ind i det. Selv hvis man ikke har beviser, så kan anmeldelsen af et spiller-ID være nok til at sætte gang i en undersøgelse. Alt snyd/mistænkelig gameplay kan rapporteres her. Vi forventer heller ikke at der går længe før der er en report knap tilstede i spillet.