Efter en uges pause, var vi igen tilbage til et tætpakket skema med LoL i verdensklasse. Ugen bød på 10 serier - 23 kampe - i LCK og seks serier - 12 kampe - i LPL. 

LCK uge 4.

Herunder kan du se resultaterne for dag tre, fire og fem, som vi ikke fik dækket på dagene:

Griffin (2-0)  kt Rolster

 Hanwha Life Esports (2-0)  Kingzone DragonX
_________________________________________________________

 Gen.G (1-2)  SK Telecom T1

 Jin Air Green Wings (0-2)  DAMWON Gaming
_________________________________________________________

Griffin (2-0) Afreeca Freecs

SANDBOX Gaming (2-1)  kt Rolster
_________________________________________________________

Ugens helt store trend har været Kleptomancy + Spellthiefs Edge strategien. Selvom det ikke er alle LCK hold, der har taget godt imod den, blev det spillet en del. Vi forventer dog ikke at se mere til det i næste uge, efter Riot offentliggjorde en hotfix, der kommer til at gøre strategien ubrugelig på sololaners. 

Griffin er fortsat ubesejret, og selvom mange allerede anser holdet som det bedste i verden, er der stadig dem der siger: "Er Griffin stærk - eller er Korea blevet en svagere region?"

Worlds titlen ligger trods alt i Kina - LPL - hos Invictus Gaming, selvom det var Korea, der dominerede den internationale scene over mange år. Det har også overrasket mange, hvordan Korea's repræsentanter ved det seneste Worlds - Gen.G, kt Rolster og Afreeca Freecs - kæmper med at finde tilbage til det niveau som de engang havde. Imens er det de nye organisationer der dominerer, og den nye generation af spillere der stjæler alt rampelyset.

LPL uge 4.

Det samme sker i den kinesiske region. Nye organisationer - og spillere - imponerer med deres evner og innovative strategier. Så sent som i går, havde vi et af de største upsets i LPL historie. De forsvarende verdensmestre, Invictus Gaming, tabte til LGD Gaming - der slutter ugen på en 14. plads. Det var en hård serie for holdet, der ikke kunne vende skuden - selv ikke da TheShy blev skiftet ind for at rette op på situationen.

Uzi var også tilbage i denne uge efter over én måneds pause. Han er en spiller, der længe har været plaget af helbredsmæssige problemer - skabt af en usund livsstil og dårlig holdning/fysik. Man kunne tydeligt mærke hans tilstedeværelse, både på publikum og på hans holdkammerater. RNG nåede at spille to serier uden Uzi, to sløsede præstationer - hvoraf de formåede at vinde én af dem. Med Uzi tilbage, steg niveauet betydeligt og RNG havde ingen problemer med at åbne det nye år op - det nye kinesiske år - med en 2-0 uge. 

To af årets største koreanske imports har i mellemtiden ikke haft den bedste start på Spring Split. Kuro på Bilibili Gaming og Kramer LGD Gaming - begge tidligere Afreeca Freecs spillere - synes at have svært ved at falde til og vende sig til deres nye hold. Det tager dog tid at vende sig til nye holdkammerater, især når man taler forskellige sprog. Historisk set har LPL hold også altid haft en mere aggressiv - nærmest eksplosiv - tankegang når det kommer til at spille LoL. Dette er endnu en forskel på de to regioner, da koreanske spillere generelt er mere reaktive end proaktive.
Der er heldigvis en anden koreansk spiller, der lige nu spiller på hans højeste niveau nogensinde. Doinb, midlaner for FunPlus Phoenix, ligger i toppen af ranglisten efter at have været ved holdet siden december. Han er tydeligvis faldet godt til, og har allerede udviklet en synergy med jungler, Tian, på niveau med de bedste duos i verden.

LPL fortsætter igen fra i morgen, mens LCK først er tilbage igen fra på onsdag. 

LPL officiel stream

LCK officiel stream