Kun få timer inden Ninjas in Pyjamas skal i kamp for muligheden for at få det sidste spot i den europæiske LCS, meddeler organisationen via Facebook, at deres jungler, John "hyrqBot" Velly, træder tilbage fra deres lineup.

Der er endnu ikke fra organisationens eller spillerens side oplyst, hvad årsagen er, men der skulle komme mere information snart fra hyrqBot selv.

Ninjas in Pyjamas havde allerede i nat meddelt, at han ikke ville spille med i kvalifikationen, og at den tyske Challenger-spiller, Jakob "fury III" Burke, ville tage hans plads i kvalifikationskampene, men nu ser det ud til, at det er permanent.

Dermed vil lineup for Ninjas in Pyjamas være følgende:

  • Morten "Zorozero" Rosenquist - Top
  • Jakob "fury III" Burke - Jungle
  • Erlend "Nukeduck" Holm - Mid
  • Aleš "Freeze" Kněžínek - AD
  • Alfonso "Mithy" Rodriguez - Support

Ninjas in Pyjamas skal i kamp i dag klokken 17.00 mod MeetYourMakers, og kampen vil blive streamet af Riot Games.