I dag blev finalen spillet til GG.Bet ICE Challenge i London. I går spillede North sig direkte i dagens finale, hvor deres modstander blev fundet tidligere i dag. Modstanderen endte med at blive NaVi, der tidligere i dag slog Heroic ud. 

I en bedst af tre blev der valgt følgende maps, Dust 2, Nuke og Train

Første map var NaVis pick på Dust 2North starter godt ud med at vinde pistolrunden, men derefter får NaVi fat, og viser hvorfor de har valgt dette map. Første halvleg slutter 9-6 til NaVi, efter at danskerne sluttede halvlegen af med at hale lidt ind. I anden halvleg kom North flyvende fra start, og vinder hele 6 runder i streg. Med en solid føring er danskerne de første der når 15 runder, men alligevel holder NaVi fast i kampen. Vi skal ud i alle 30 runder før North med nød og næppe undgår overtid, og vinder 16-14. 

Nuke kommer NaVi bedst fra start på T-siden, med en hurtig 5-1 stilling. Derfra får danskerne godt fat, og vinder 7 runder i træk. North vinder første halvleg 9-6, efter en imponerende start fra Valde der får hele 18 kills de første 15 runder. Nu var det Norths tur til at vise at de kan spille en god T-side. De starter godt ud med at vinde en tæt pistolrunde. Den gode pistolrunde fik North op på en solid 12-6 føring. NaVi får langt om længe momentum på deres side, og viser hvorfor CT-siden på Nuke er rigtig stærk, med en udligning på 12-12. Efter en lang tørke vågner North endelig op, og med godt samarbejde vinder 16-12.



North vinder derfor deres første turnering i år, 2-0 over NaVi, med deres nye coach bag dem.