Over weekenden blev de første to dage af National PUBG League (NPL), afviklet i Nordamerika. I nat var det så NPL Contender holdene, i rækken under, der fik lov til at sparke sæsonens første fase i gang.

Før kampstart var der nogle udskiftninger og nye holdnavne, der blev annonceret. Den største nyhed i den nordamerikanske anden division var nok, at tidligere Cloud9 spiller Moody, er blevet samlet op af Mustache Dave - holdet, ikke casteren. 
Dernæst var der nyheden om et tidligere tophold, der også spiller NPLC. Tidligere Team Gates - nu kendt som Susquehanna Soniqs - spiller også i anden divisionen, efter de ikke formåede at kvalificere sig til NPL. Team Gates var ellers et af de direkte inviterede hold til kvalifikationsrunderne, så det kom som en overraskelse for mange, at de blev sorteret fra. Holdet har valgt at fortsætte ind i NPLC, med det samme mandskab
Den sidste nyhed var, at holdet der tidligere var kendt som Check Six, er blevet samlet op af Elevate, og vil altså gå under det navn fremadrettet.

Runde 1 (Erangel)
Dagens første runde gik til Stab og hans hold, Overconfident. Halocline Gaming var ellers tre mand stærke kort før slutningen, men man holder ikke længe ude i the bluezone under fase ni - især ikke når man kravler rundt på alle fire. Overconfident vandt runden med 10 kills, hvoraf Stab selv stod for syv af dem.

Runde 2 (Miramar)
Den sidste cirkel var en 4v4v3v1. Solospilleren Hadez fra Trifecta, nåede at tage en PlayerOne spiller med i døden, lige før han blev rendt over af et fuldt Elevate squad. Da de resterende tre squads spottede hinanden, gik det så stærkt at man stort set ikke kunne se præcist hvad der skete. Otte mennesker forsvandt inden for 10 sekunder, og efterlod PlayerOne Esports som sejrsherre, med 13 kills.

Runde 3 (Miramar)
Med en position på bakken over El Azahar, var der lagt op til en Halocline sejr. Mens de andre hold skulle rotere ud af byen, havde spillerne fra Halocline den perfekte højderyg, hvorfra de kunne se alle rotationer. Før denne zone sad de på to kills, men de sluttede runden med en Chicken Dinner og 11 kills.

Runde 4 (Erangel)
Efter tre sammenhængende top fem placeringer, blev det endelig Mustache Dave's tur til at vinde en runde. Holdet stod 4v4 mod Team Kru, og der blev hurtigt tradet frem og tilbage, indtil det blev en 1v1 mellem LosHD og Lataa. LosHD clutchede den, og sikrede Mustache Dave en 17 kill sejr.

Dermed blev første uge af NPLC afsluttet, og vi står nu med følgende stilling:

NPL (første division) er tilbage igen i weekenden, hvor der bliver spillet natten til lørdag og natten til søndag - dansk tid.