I nat blev de første fire runder i den nye nordamerikanske PUBG liga, NPL, spillet. Med topmoderne faciliteter i arrangør OGN's egen Super Arena, var der lagt op til et brag af et show.

Alle de bedste nordamerikanske hold var klar, da starten lød på første runde. 

Runde 1 (Erangel) 
Med fire mand i live havde Why Tempt Fate (WTF) muligheden for at sprede sig ud i det bakkede landskab og tage de andre squads ud én efter én. Runden sluttede med Why Tempt Fate mod Tempo Storm - fire mod tre. Begge hold sad med 10 kills, så Chicken Dinner eller ej, var de sikret en god start på NPL. WTF vandt runden med 13 kills, uden at miste én eneste mand.

Runde 2 (Miramar)
Cirklen sluttede midt i Pecado, hvor fem squads havde placeret sig rundt omkring i bygningerne. Den sidste zone endte i kasionet, hvor spillerne rykkede ind fra forskellige etager. SomeThang fra ENDEMIC, havde den absolut bedste position. Mens de andre løb rundt nede i kasionet, kunne han sidde sikkert på taget og snuppe et par kills før zonen fjernede de sidste modstandere. ENDEMIC vandt runde to med fem kills.

Runde 3 (Miramar)
Gutterne fra SpaceStation Gaming (SSG) havde fået den perfekte position inden for zonen. Med highground og en perfekt ridge, kunne de holde de andre hold ude af zonen, indtil de var fire mand tilbage, mod to fra Shoot To Kill. SSG havde derefter ingen problemer med at lukke runden med 11 kills.

Runde 4 (Erangel)
Spillerne fra Cloud9 løb ind i den sidste zone med adrenalinen pumpende, efter at have wipet SpaceStation Gaming 2v4. Xtreme og pride fra Wildcard Gaming havde dog fordelen i at have hørt skudene, og de vidste dermed hvor spillerne fra Cloud9 ville komme fra. Pr0phie fandt godt nok et frag på Xtreme, men pride var klar til at svare igen. Wildcard vandt dagens sidste runde med 12 kills.

Alle runder blev naturligvis spillet i FPP, dog benytter NPL et helt nyt pointsystem. Man optjener 1 point per kill - og samtidig vil man modtage følgende point, alt efter placering:

Dagens bedste runde udløste altså 23 point til Why Tempt Fate (13+10), og man må sige at pointsystemet tilgodeser de hold, der er gode til at få en masse kills.
Med pointsystemet på plads, er det vidst tid til et kig på den samlede stilling efter første dag:

Det var desværre ikke den start vi havde håbet på for BALLOC og Ghost Gaming.

NPL fortsætter igen i aften, hvor de næste fire runder bliver spillet - og den første uge bliver rundet af. Runderne forventes at starte allerede kl. 23:00, og du kan se dem alle sammen LIVE lige her.