Uge to i LEC blev i dag konkluderet. Her kan du se dagens resultater. 


Dagens første kamp var imellem Fnatic og FC Schalke 04

Et Fnatic hold under massivt pres efter tre tabte kampe, skulle i dag op imod det tyske hold Schalke, der indtil videre har vist gode takter. Igen i dag kunne man fra start se at Fnatic på ingen måder var i topform. Præcis ligesom deres tidligere kampe falder de bagud tidligt i kampen, og før de fik set sig om var ADC Upset 4-0 på Kai'Sa. Schalke 04 satte ikke tempoet ned, og på trods af et par nogenlunde teamfights fra Fnatic var der intet at gøre. Schalke kommer for langt foran, og vinder kampen efter 38 min. Fnatic slutter derfor også anden uge uden nogle sejre, i bunden af ligaen. 


Anden kamp var imellem de to nye hold i ligaen, Excel Esports og  SK Gaming

I går var Excel Esports utrolig tæt på at slå giganterne fra G2 Esports. I dag skulle de vise at de kunne opretholde det gode spil. Desværre gjorde SK Gaming det ikke nemt for dem. Det blev aldrig en kamp med særlig mange kills, men hvor SK Gaming viste flot makro spil, og blev ved med at snowballe deres føring. SK Gaming ender med at vinde efter blot 28 minutter, i en sikker sejr. 


Tredje kamp bød på de ubesejrede stjerner fra G2 Esports og Rogue

Det stod klart fra start at dette var på papiret dagens mest ulige kamp. G2 Esport, der endnu ikke har tabt, imod Rogue der endnu ikke har vundet. G2 Esports viser hurtigt hvorfor de er favorit holdet, og selv med nye picks som Karma toplane og Ivern jungle, er det intet problem for Caps og co. at sikre sig en nem sejr. G2 Esports slutter ugen ubesejret, hvor Rogue stadig leder efter deres første sejr. 


Dagens fjerde kamp var på papiret en af de tætteste, og var imellem, Origen og Splyce

En på papiret spændende kamp, med dansk deltagelse på begge hold i form af Kold fra Origen og Kobbe fra Splyce

Splyce kommer stærkt fra start med et imponerende early game. I sær i toplanen får de lukket fuldstændig ned, og giver ikke Alphari fra Origen en reel chance. Splyce holder fast igennem hele kampen, og giver ikke Origen nogen chance for at få vejret. Splyce vinder efter 31 minutter på imponerende vis. 


Ugens sidste kamp var imellem de to meget aggressive hold Misfits og Team Vitality

Der skulle ikke gå mere end et lille minut før topholdet Misfits fik first blood. Efter blot 3 minutter udnytter Maxlore sit tidlige first blood ved at ganke toplane, og skaffe endnu et kill til holdet. Team Vitality svarer igen på aggressionen, og efter 13 minutter står kampen igen helt lige. Team Vitality opretholder deres momentum, og sætter for første gang i sæsonen Misfits under pres. Efter 20 minutter får Team Vitality baron, og derfra kan Misfits ikke komme tilbage. Team Vitality vinder kampen efter kun 26 minutter. 


Efter uge 2 kan vi konkluderer at G2 Esports nu er det eneste hold der endnu ikke har tabt, hvor både Fnatic og Rogue stadig mangler deres første sejr. 

Følg med igen fra næste fredag fra kl. 18.00 hvor uge 3 starter. Følg også med fra kl. 23 i dag, hvor den Amerikanske liga LCS tager hul på sæsonen. 

Riot Games stream (Engelsk)