Der er kun blevet spillet to dages kampe, og vi har allerede set nogle upsets, nye picks, builds og playstyles. LoL er for alvor tilbage i EU!

G2 Esports vs Schalke 04

Dagen startede med G2 mod Schalke 04, og vi skulle ikke længere end to minutter ind i pick/ban før vi løb ind i de samme problemer som i går. S04 vælger Riven ved en fejl, hvilket resulterer i en genstart af lobbyen, og samtidig fortsætter vi trenden med tekniske problemer under selve kampen - og i flere kampe henover aftenen.

Tekniske problemer holdt dog ikke G2 tilbage fra at udspille Schalke, der altså heller ikke formår at udfordre dem. Vi var dog så heldige at se Perkz på en mere "traditionel" ADC, i form af Kai'sa, med hvem han også sikrede first blood. Caps slår også fast over for rookie Abbedagge, at midlane er hans kongerige.

Excel vs Rogue

Sencux gjorde sit bedste for at holde Rogue over vande på Lissandra, men første uge skulle bare ikke være der hvor de viste hvad de duer til.
Det mest interessante der skete i gamet, var måske at toplaner Profit fra Rogue valgte at købe Twin Shadows som første item på hans Vladimir. En item med brugbare kvaliteter, men absolut ingen indflydelse på det endelige resultat.

Splyce vs Team Vitality

Kobbe og botlane-partner Norskeren sætter Vitality's Atilla og Jactroll på plads, efter et vellykket all-in i level tre. Vitality kæmper imod mid-game, men med en Cassiopeia der rammer et powerspike og idet at Sivir allerede var foran tidligt, burde kampen være gået Splyce' vej. En dårlig baron control/pulls giver dog Vitality en åbning, og det viser sig altså at late game Vayne/Karthus slår late game Sivir/Cassio.

Misfits vs SK Gaming

Allerede efter 14 minutter, havde Misfits opbygget et forspring på 8000 guld. De ender også med at vinde over SK, og med tilføjelsen af GorillA, sOAZ og Febiven ligner de holdet der måske kan udfordre G2. Vi bliver desværre nødt til at vente til den 15. februar før vi får dette opgør at se.

Origen vs Fnatic

Nukeduck fra Origen løber med ugens mest interessante pick. Vayne mid - Vayne selv er blevet mere populær efter runen Hail of Blades er blevet forbedret -, men han tager altså ind i kampen med Cleptomancy. Deres plan var at bruge Vayne som counterpick til Nemesis' Galio, hvilket virkede overraskende godt. Nukeduck havde frit spil da de ramte mid-game, og der var ikke meget Fnatic kunne stille op. Der var også et tidligt opgør i junglen mellem Broxah og Kold, hvor sidstnævnte altså kommer ud på toppen.
Origen åbner altså ugen 1-1 mens Fnatic, overraskende nok, starter LEC 0-2. Historisk set har Fnatic altid haft brug for tid til at justere sig, når de introducere nye spillere, men der er tydeligvis sket meget siden Worlds.

Efter første uge, ser tabellen således ud: