Har du nogensinde undret dig over, hvilket land der mon har de bedste PUBG spillere? Hvilken nationalitet, der er bedst - mest - repræsenteret på den professionelle scene? Det vil vi få svaret på inden længe!

GLL har nemlig annonceret det første Nations Royale nogensinde. Over 30 lande, helt fra Europa til Amerika og Oceanien, kommer til at dyste om titlen som The PUBG Country of the World. Der kommer til at være kampe hver uge - fra sen februar - indtil vi står med en semi-finale og dernæst en finale. Alt bliver selvfølgelig sendt LIVE af holdet bag GLL, og du vil bestemt ikke gå glip af, når landene ramler sammen 32 vs 32. 

32 spillere vil blive udvalgt, til at repræsentere hvert land. GLL vælger en general til hvert land - det bliver en person med lokal rod i PUBG fællesskabet. Generalens opgave er derefter at udvælge de øvrige repræsentanter for hans/hendes land. Alle generaler kommer desuden til at streame kampene på deres eget sprog. Indtil videre er det kun den tyrkiske general, der er blevet annonceret.

For at gøre udvælgelsesprocessen nemmere, vil der blive afholdt nogle indledende runder fra den 6. februar. Alle og enhver kan deltage i kampen om en plads på "landsholdet". Så gør dit bedste, og måske er det dig der bliver udvalgt. Du kan finde links til tilmelding i bunden af artiklen!

Alle deltagerlande bliver delt ind i tre forskellige regioner: EMEA, Americas og OCE.

Europa, Mellemøsten/Afrika og CIS (EMEA)

Denne region har plads til at huse 28 deltagende lande, hvoraf 13 af dem vil blive direkte inviteret til play-offs, som foregår i et single-elimination format.

Hvis man bor i et europæisk land, der ikke er på listen, er det stadig muligt at deltage i turneringen. Spillere fra Island, kan f.eks. slutte sig til Norge.

Amerika (Nord og Syd)

Her dystes der yderligere om dominans af den amerikanske halvkugle!

Oceanien

Lyder dette som noget du kunne tænke dig at være en del af? Så find din region herunder, og tilmeld dig med det samme!