Med en overstået kvalifikation i Europa, er det nu blevet tid til at finde de bedste hold i Nordamerika. 16 pladser i den nye National PUBG League (NPL), og holdenes fremtid, er på spil.

Format

Der vil være 32 hold tilstede under turneringen. Holdene er blevet delt ind i fire grupper, med otte i hver. Hver gruppe vil komme til at spille mod hinanden over fire runder (to på Erangel og to på Miramar), hvilket bliver til 12 runder for hvert hold.
Når alle hold har gennemført de 12 runder, vil de 16 hold med flest point, gå direkte videre til NPL Fase 1 - eller sæson 1. Samtidig vil de have muligheden for at deltage i The Sunday Finals, hvor der venter en præmiepulje på 100.000$ (50.000$ til førstepladsen, 20.000$ for sølv og 10.000$ for bronze). Finalen vil bestå af fire runder, hvoraf en Preseason Champion vil blive kåret.

De 16 hold, der ikke formår at kvalificere sig til NPL, vil blive døbt NPL Contenders (NPCL). Gennem fase 1 vil de konkurrere online, hvorved de vil kunne gøre sig fortjent til at udfordre NPL hold i fase 2.
De deltagende hold, og deres grupper, er følgende:

Kun én dansker vil være med i kampen om NPL pladser. Det er ingen ringere end BALLOC på Ghost Gaming, ét af de otte hold, der fik en direkte invitation til kvalifikationsrunderne. De forventes at udgøre den amerikanske elite, i selskab med de øvrige syv hold - Cloud9, Shoot To Kill (tidligere Dignitas), Team Envy, Team Gates, Tempo Storm, Wildcard Gaming og Why Tempt Fate (tidligere Optic Gaming). Både Dignitas og Optic Gaming valgte at trække sig ud af PUBG, før den nationale liga overhovedet kunne komme i gang. 

Snyd i NA regionen

I kølvandet på den store cheating skandale, har der også været ændringer i holdopstillingerne og enkelte udelukkelser. Fire spillere - og dermed deres hold - er blevet diskvalificeret for snyd under NPL Online Qualifiers. Dette gjaldt Almost, Death Row, Reapers og Totality, der altså er blevet erstattet af de fire næstbedste hold: PlayerOne Esports, Yellow Pike Gaming, ReinvenT og GGWP
Ligesom mange andre professionelle spillere, gjorde de brug af softwaren xRadar, der gjorde dem i stand til at tilkoble en ekstern enhed - f.eks. en mobil, tablet eller en anden computer - til spillet, og derigennem få overblik over de øvrige spilleres positioner. 

Skema

Alle runder er sat til at begynde kl. 03:00 dansk tid hver dag, fra den 7. til og med den 13. januar. Så man må desværre ofre lidt søvn hvis man ikke vil gå glip af noget. Herunder kan du se turneringens gruppeopdeling:

I Europa har PUBG Corporation lavet et partnerskab med Starladder, der står for alt hvad der har med ligaen at gøre. Det samme har de gjort i Nordamerika hvor NPL kommer til at køre i samarbejde med OGN. Mange har måske hørt dette navn i forbindelse med andre spil, f.eks. Starcraft, League of Legends eller Overwatch. Det er OGN, der står for den visuelle produktion og transmission af eventet. Holdene kommer nemlig til at konkurrere i The OGN Super Arena i Los Angeles. 
Hele eventet kan følges her