Med den sidste runde afsluttet, har vi nu fundet de 10 hold der skal spille i den europæiske liga og de seks hold der kommer til at spille i ligaen under - the Contenders League

PEL kvalifikationen løb fra i onsdags til og med i dag. Det har været nogle travle dage for de deltagende hold, der nu enten er tilfredse eller skuffede over, hvordan det hele endte.

I dag foregik kampene udelukkende på Erangel, hvor det russiske hold Jokers slog deres dominans fast. De vandt nemlig to af dagens fem runder, mens de øvrige runder gik til Team Ready, M19 og Sans Domicile Fixe.

På finaledagen er det dog det endelige resultat, der er vigtigst. Før den sidste runde så det ikke alt for godt ud for hamster og bjorN på GamerLegion. Med 514 point op til 10. pladsen, skulle der en stor runde til for at ændre deres skæbne. TSM skulle bare have en nogenlunde runde for at bevare deres liga-plads, mens RYE Gaming stort set var garanteret oprykning. 

I sidste ende var en andenplads og 8 kills bare ikke nok for GamerLegion der slutter turneringen på en 12. plads. Vi får dog fortsat fornøjelsen af at se TSM (Turtle, Gustav og Wookiebookie) og RYE Gaming (wan7ed) spille med på det højeste niveau.

Med kvalifikationsrunderne overstået, er det de ovenstående 10 hold, der slutter sig til Team Liquid, FaZe Clan, Ninjas in Pyjamas, Pittsburgh Knights, Natus Vincere og Team Vitality. Holdene, der modtog en direkte invitation, vil nemlig også være tilstede i ligaen. 
Imens vil de seks hold, der ikke kvalificerede sig (inklusiv GamerLegion), få selskab af de kommende vindere af en open qualifier, der allerede begynder i starten af næste år. Her vil bl.a. Odense Esport gøre endnu et forsøg. 

Den nye liga kommer til at arbejde under nedenstående tidsplan, når den indledes i slut-januar næste år.

Vi vil løbende komme med mere information, i takt med at vi nærmer os starten på det næste kapitel af professionel PUBG!