Der har længe været snak om den officielle liga som PUBG Corp. ville lave i samarbejde med Starladder. Fra i morgen ser vi så de første skridt i den retning, når 32 hold kommer til at dyste om de få ledige pladser. 15 af de 32 hold blev inviteret til eventet, imens de resterende 17 kommer fra regionale kvalifikationsrunder.

Turneringens format

Kvalifikationsrunderne - der foregår under et LAN-event i Minsk, Hviderusland - bliver dermed udgangspunkt for PUBG's fremtid som esport. 
Selve eventet vil foregå i to stadier; gruppespillet og finalen. Holdene vil i hvert stadie, spille 14 runder på Miramar og 16 på Erangel. Under gruppespillet vil holdene være fordelt i to grupper, med 16 i hver. Efter 15 runder vil de otte bedste hold fra hver gruppe - gruppe A og B - gå videre til finalen. 
Alle kampe foregår selvfølgelig i FPP.

De hold der slutter på en 1-10. plads i finalen, vil modtage en direkte invitation til den første fase af den nyoprettede Pro League. De hold der slutter på en 11-16. plads, vil derimod få en invitation til debut-fasen af The Contenders League, hvor man med tiden vil få chancen for at rykke op. 

Deltagerne

Ikke mindre end 11 danske spillere vil være tilstede for at kvalificere sig til det næste niveau af professionel PUBG. Udskiftninger, spillerrokader og hold der blev samlet op af organisationer efterlader os med følgende spillere på følgende hold:

Gruppe A 

G2 - ZiphoN
GamerLegion - hamster og bjorN
TSM - Turtle, GustavQQ og Wookiebookie

Gruppe B

Odense Esport - PremiBG, Krillian, Laroan og Hjortdaln
Raise Your Edge  - wan7ed (vi kender ham som reservespiller for TMS Ringsted under DPL#2)

Ind til videre virker det som om, at alle spillerer er ankommet og har fundet sig til rette. Odense Esport tog også chancen ved dagens medie aktiviteter, til at vise spillertrøjerne frem og skrue op for stemningen frem mod de første runder i morgen.

De øvrige deltagere tæller dog hold som Avangar, Reciprocity, M19 og Penta Sports. Det bliver altså ikke ligefrem let for de danske deltagerer, når runderne skydes i gang og det bliver alvor. 
Den samlede deltagerliste kan findes her.

Alt imens de 32 hold kommer til at kæmpe for en plads over den næste uges tid, har seks hold allerede modtaget en direkte invitation til ligaen. Du undrede dig måske over hvorfor Team Liquid og FaZe Clan ikke står til at spille kvalifikationsrunderne.
For godt en måned siden bød Starladder nemlig seks hold velkommen til den europæiske liga. Historisk set er holdene uden tvivl de bedste, og fortjener dermed en speciel form for anerkendelse. Invitationerne gik ud til:

Tidsplan

Planlægger du nu at skulle følge med i alle kampene? Herunder kan du se den officielle tidsplan for eventet - danske tider:

Eventet vil blive bragt til live af mange af de rutinerede personligheder, som vi er vant til at se ved de største turneringer:

Alle kampe kan følges på Starladders twitch-kanaler.

Engelsk: www.twitch.tv/starladder_pubg_en
Russisk: ww.twitch.tv/starladder_pubg_ru