Med de indledende runder overstået, er det nu blevet tid til at krone endnu en vinder af sæson 3. af Global Loot's største PUBG turnering. Fra torsdag til, og med, lørdag får vi nemlig fornøjelsen af at se nogle af verdens bedste hold i aktion.

Finalerne afholdes endnu en gang i Stockholm, hvor de 16 deltagende hold kommer til at spille om en præmiepulje på 100.000$. Der vil blive spillet fem runder om dagen - otte på Erangel og syv på Miramar

Følg skemaet herunder, og undgå at gå glip af noget!

Pointsystemet under finalerne vil være det, som også blev benyttet i GLL's Alpha Division: 16 point pr. kill samt 400-0 point alt efter placering.

Denne sæson har desværre ikke været så god ved de danske spillere i de tre regioner. Der vil nemlig kun være én dansk spiller tilstede i Stockholm: Savage fra Elgiganten Gaming. Sidste sæson stillede vi op med fire. 

Turneringen kommer til at tælle syv hold fra Europe, seks fra Americas og tre fra CIS & Turkey:

Kigger man tilbage, er det overraskende at turneringens tidligere vindere begge har været fra CIS regionen. På trods af at regionen betragtes som den svageste af de tre - og modtager færrest invites - har det ikke stoppet dem fra at dominere i Stockholm. Ingen af de to tidligere vindere - Natus Vincere (NaVi) og M19 - er dog til stede i denne omgang. Det bliver altså op til Serejka P, Avangar og Team Unique at gøre dem kunsten efter.

Hele eventet kan naturligvis følges LIVE på twitch, hvor GLL streamer det hele.