Det danske PUBG hold Danelaw splitter op, men det bliver ikke det sidste vi har set til holdet her i Danmark. Det er selvfølgelig en skam at vi mister et dansk competitive hold, men en "dårlig" sammensætning af roller resulterede i en række dårlige resultater. 

Holdet bestod af følgende spillere:

Danelaw_rAsk 
Danelaw_Beami 
Danelaw_St3ner
Danelaw_madsrex

Vi har derfor taget en snak med en af holdejerne hos Danelaw - Philip "Baaawlr” Kjærsgaard.

Spillerne fortælle at de har vidst i noget tid at opløsningen ville komme, kan du fortælle hvornår i var klar over at den var gal første gang?

Vi har vidst i noget tid, at splittelsen ville komme med mindre at vi præsterede bedre. Det begyndte første gang at gå ned af bakke efter GLL, da det var vores mål at komme med i Alpha eller Bravo.

Spillerne kom egentlig ind til DPL Kvalifikationen med god selvtillid, og et par gode resultater op til, hvorfor tror i det gik galt?

Vi spillede for meget DPL grind og kom ud af vores gode rytme i competitive, derefter kunne vi simpelthen ikke finde tilbage til den gode Danelaw-rytme igen. Det gav nogle mindre konflikter på holdet, som ikke gjorde situationen bedre. Vi havde problemer med IGL rollen, da ingen af spiller fungerede optimalt i denne nye rolle. Vi bebrejder dog ingen af spillerne for dette, det var uheldigt at rollen ikke blev løftet og derved gjorde at Danelaw måtte lave omstrukturering. Vi ved stadig hvad der skal til, og vi dukker stadig op i DPL – selvom vi pt. Har med et halvt amputeret hold at gøre.

Har jeres performance ved de første 2 runder af DPL haft en indflydelse på splittelsen, eftersom i virker til at have ramt bunden helt i finalen?

Den endelige afgørelse på splitten kom midt i den første runde af DPL finalen, men det havde været på tale tidligere. Vi havde et utroligt dårligt lan til HK, som var med til at sætte gang i tingene. Som nævnt i de tidligere spørgsmål, så har vi godt været klar over at det ville komme. Vi har internt forventet et lavere præstationsniveau grundet disse IGL problemer primært – altså rollen blev aldrig helt besat som vi havde ønsket det. Et par af spillerne prøvede, og de gjorde deres bedste, men vi havde desværre ikke muligheden for at bygge noget brugbart på dette.

Hvordan ser fremtiden ud for de forskellige spillere? Vi hører nogle holder pause, men fortsætter andre?

Flere af spillerne har allerede fundet sig et nyt hold, mens én (André ”Sten3r” Thomsen) trækker sig som spiller fra pubg pga. personlige årsager, og med planer om at indgå i en trænerrolle i Danelaw.

Vi kan ikke på nuværende tidspunkt fortælle om nye navne på holdet, men det kommer vi med i nær fremtid. Vi er langt fra færdige på den danske Pubg scene, og vi har store ambitioner med holdet.

Der vil derfor i den nærmeste fremtid komme meget mere omkring hvad vi har under opsejling i Danelaw.