Viktor "Stab" Blæsbjerg er ikke længere en del af Cloud9, efter at det her til aften blev annoncerert at han ikke længere er en del af holdets lineup. 

Det er et kritisk tidspunkt at miste sit hold på, eftersom at PEL (PUBG Europe League) starter deres kvalifikation om blot 3 uger, og denne turnering kommer til at sætte scenen for hvilke hold der bliver de "professionelle". Turneringen kan på mange måder sammenlignes med LCS i League of Legends, hvor alt eksponering samles i en turnering. 

Kom beslutningen som en overraskelse for dig?

Viktor "Stab" Blæsbjerg

Selvfølgelig kom det som en overraskelse, det gør sådan noget vidst altid. Timingen er også rigtig dårlig da jeg jo kun har få uger til at finde ud af hvad jeg vælger at gøre, dog har jeg haft et par offers siden jeg blev benched, også må vi jo så se hvad der sker snarest muligt

Hvis det ikke lykkedes dig at finde et nyt hold som kommer med i PEL, kunne det så betyde at du måske ville droppe PUBG?

Viktor "Stab" Blæsbjerg

Altså, det er ret usandsynligt at jeg ikke finder noget med de offers jeg har på bordet lige pt, men nej, har ikke gjort nogle tanker om at forlade PUBG-scenen.

Stab er altså ikke på vej væk fra PUBG, men det er et stort setback at miste pladsen på et af verdens bedste PUBG hold, kort før næste års vigtigste turnering.