Med annonceringen af det nye EU LCS hold Astralis følger der en række spørgsmål.
Informationen omkring det nyopstartede hold stammer fra Deficio, der vil spille en rolle omkring holdet.
Jeg vil prøve at give et bud på, hvilke spillere deres lineup kan komme til at bestå af. Vi kender ikke deres overordnede ambitioner omkring EU LCS, men jeg kan kun forestille mig, at de vil spille med i toppen. 


Toplane

Wunder er en dansk toplaner, der for tiden spiller for G2 Esports. Han har de sidste par sæsoner slået fast, at han er en af de bedste toplanere i EU. Han er dog en af de spillere, der bliver svær for Astralis at hente, da han har haft stor succes med G2 Esports, og at han skulle skifte til en kommende rival for G2 Esports.

Alphari er en engelsk toplaner, der spiller for Misfits Gaming. Han er i den bedre halvdel af toplanere i EU LCS, og han er kendt for at være meget dygtig til at spille tanks. Han er en af de spillere, der har store ambitioner omkring at vinde EU LCS, og han har tidligere udtalt, at han har ambitioner om at kvalificere sig til Worlds på et tidspunkt i sin karriere. 

   

Jungle

Santorin er en dansk jungler, der spiller for Flyquest. Han er en meget erfaren spiller og ville være en god spiller at få ind på et hold, der skal præstere med det samme. Han er en af de bedst rangerede junglere i EU LCS, og har flere gange vist, at han kan spille med på den helt store internationale scene. 

Svenskeren er en dansk jungler, der spiller for Cloud9. Han spiller allerede for en af de bedste hold i verden, og har haft stor succes med dem.
Grunden til at han kunne være interesseret i at spille for det nye Astralis hold er, at Cloud9 den seneste tid ikke ville bruge ham i deres lineup. Han var under massiv kritik fra fansene, og der blev sået tvivl, om han overhovedet er god nok til at spille for et hold som Cloud9.

     

Midlane

Froggen er en dansk midlaner, der ikke er på noget hold lige for tiden. Dette ser jeg som et af de bedste bud på en kommende spiller til det nye Astralis hold. Froggen har spillet med i EU og NA LCS siden 2011, og har derfor stor  erfaring med begge regioner. Han har tidligere vist sit værd på Echo Fox, da han var det eneste lysglimt på et ellers meget ringe hold. 

Nagne er en sydkoreansk midlaner, der ikke er på noget hold. Han har tidligere spillet for KT Rolster, og er en spiller der også har været en tur i EU LCS. Han er en midlaner med meget erfaring, og har helt sikkert kvaliteterne til at kunne være med i toppen af EU LCS for Astralis.

    

Bot lane

Kobbe er en dansk ADC, der spiller for Splyce. Han har i et par år været fast ADC i EU LCS, og er rangeret i toppen. Han vil helt sikkert falde godt ind på et Astralis hold, da han er kendt for at være en meget sympatisk person, og en der bidrager godt til holdets samlede kemi. 

FORG1VEN er en græsk ADC, der ikke spiller for noget hold pt. Han er en meget omdiskuteret person, da han ofte udtaler sig kritisk eller dumt i pressen, og derfor bliver han hurtigt sat i dårligt lys. Han har stor erfaring med EU LCS, da han har spillet der fra 2013 til 2018. Han er dog ved at være oppe i årene, og spørgsmålet er, om han har nok kvalitet til et Astralis hold. 

     

Support

Adrian er en amerikansk support, der ikke spiller for noget hold lige nu.
Med hold som Immortals og Phoenix1 på sit CV, har spillet sammen med nogle af de bedste. Han er en meget erfaren support, og han har derudover også været med til de store internationale turneringer. 

Vander er en polsk support, der spiller for FC Schalke 04. Hvis man er ude efter erfaring, er han nok den mand med mest af det. Han startede sin karriere i 2011, og har siden 2013 spillet i EU LCS. Han er rangeret som en af de bedste supports i EU LCS, og ville være en god signing for Astralis

Wendelbo er en dansk support, der spiller for Team Atlantis. Han er en support, der ikke har spillet med i de helt store ligaer endnu, men er regnet for et stort talent.