Med de første to - af seks - uger overstået, er det på tide at tage et kig på stillingen ved GLL's tredje sæson af PUBG. Som altid, spiller de deltagende hold fire runder om ugen og med to forskellige divisioner, vil det løbende give anledning til op- og nedrykninger.

I Europa startede danskerne den første uge med nogle fornuftige resultater. Elgiganten Gaming med Savage på holdet, klarede sig faktisk så godt at de rykkede op fra Bravo til Alpha - altså fra anden til første division. Danske Ambush Esport startede også i den gode ende - en femteplads - efter de fire første runder, derimod var det en mindre god uge for Odense Esport, der måtte nøjes med en samlet 13. plads efter nogle skuffende runder. 
Overraskende nok, så vi allerede stærke hold i nedrykningsfeltet under den første uge. Method, Team Vitality og Tollenz Lions befandt sig alle i Bravo under uge 2. Med en samlet førsteplads ugen efter, beviser Vitality dog at her høre de ikke til. 
Der har også været stor fokus på et hold som mange måske ikke har hørt om før. The Reckoning med tidligere Liquid spiller, og kaptajn, Scoom på holdet er blevet udråbt som nyt superhold af mange. Udover Scoom består holdet af den tidligere Vitality spiller Shiv, tidligere stand-in for Method Raphyy og tidligere FaZe spiller Haxete. Holdet startede også med en førsteplads i uge ét, så de er bestemt ikke til at spøge med.

Uge 2 var dog en hel anden sag for de danske hold, med Odense Esport og Ambush Esport lige på tærsklen af top 10. Elgiganten Gaming's ophold i Alpha divisionen blev også kortvarigt, da de med en 15. plads rykker ned i Bravo igen. Pittsburgh Knights vinder anden uge i Alpha.

Den amerikanske Alpha division har indtil videre været domineret af Optic Gaming, med en første- og andenplads i de første to uger. Vi ser dog samtidig gode resultater fra vores danskere på Ghost Gaming og Dignitas i Alpha, hvor de nu også vil få selskab af Cloud9 i uge tre. 
I den russiske/tyrkiske liga, er det ukendt hold der indtil videre spænder ben for de åbenlyse favoritter fra Navi, AVANGAR og M19. Holdet, som går under navnet RandomFriends, har indtil videre vundet begge uger. På nær 0nuqtive har spillerne ingen synlig historie i professionel PUBG. 0nuqtive er fortsat tilknyttet AVANGAR, men det vides ikke om han fortsat er fast mand. 

Uge 3. ved GLL fortsætter igen i næste uge fra kl. 17:00 af. Som altid vil runderne i CIS & Tyrkiet blive spillet først, derefter EU og NA. Alle kampe kan ses på GLL's primære twitch-kanal