Der er nu åbent for tilmeldinger til Curse Trials turneringen i september. Efter en pause i august er eventet tilbage, og interessen er større end nogensinde. 

Har du og dit hold lyst til at deltage? Så har i altså travlt. Curse annoncerede eventet her til aften og med et ansøgningsvindue på 24 timer, betyder det at tilmeldingen til første bølge af hold, slutter i morgen aften (tirsdag) kl. 20:00. I første omgang vil 32 hold modtage en invitation, så skynd jer ind og tilmeld jer her

Turneringen spilles som altid i Squad-mode, så der er rig mulighed for at bevise sit værd. En præmiepulje på 10.000$ er stablet på benene, som du fra den 26 - 28 september, kan være med i kampen om. 
Eventet forventes at blive afviklet på samme måde som i fortiden, med runder på både Erangel og Miramar samt et pointsystem, der hedder: 5-100 points alt efter placering, samt +2 point for hvert kill. 

De første to dage af eventet er normalt kvalifikationsrunder. Kvalifikationen foregår gennem to grupper, med 16 hold i hver. Hver gruppe skal gennem fem runder, hvorefter de otte bedste hold fra hver gruppe kvalificere sig til finalen. 
Runderne i Gruppe A vil blive afviklet onsdag den 26., Gruppe B spiller torsdag og finalen vil blive afholdt fredag den 28. september.