TSM annoncerede i lørdags, at Austin "SmaK" Haggett og Alexandru "SOLIDFPS" Cotiga, ikke længere vil være en del af organisationens professionelle PUBG roster. Begge spillere vil fortsat være en del af brandet som streamers, men SmaK har samtidig valgt at tage en pause fra competitive play i den nærmeste fremtid: 

“The time has come for me to step down from the TSM competitive PUBG team. This move is not only what is best for me, but also the team and TSM moving forward. ...I've known this move to be necessary for some time and now is the best time for the team to transition into a new direction.

SmaK takker TSM og sine holdkammerater for muligheden og alle de oplevelser hans tid med holdet har bragt. Han takker også alle fans, der har støttet TSM gennem deres op- og nedture. Og netop deres nedture har fyldt meget i længere tid. Det har længe stået klart for mange - fans og professionelle - at holdet havde brug for en forandring. 

Beslutningen betyder så, at TSM mangler to nye spillere, som skal slutte sig til Rory "rawryy" Logue og Gary "Break" Marshall. Den nye lineup vil - ligesom alle andre profesionelle hold - forsøge at kvalificere sig til den nye PUBG Pro League, der starter i 2019. Da Break og rawryy begge er fra Storbritannien, leder holdet kun efter europæiske spillere. Det er tydeligt at holdet har brug for stabilitet i form af bedre spilletider og lavere ping, end hvad de har været vant til med en blanding af spillere fra EU og NA.
Den nye roster vil blive annonceret så snart de to nye spillere er fundet.

Det er dog ikke kun TSM, der laver udskiftninger. Lige nu er der en længere pause efter at de store events - PGI, GLL, Starladder - blev afsluttet. Denne periode bliver kaldt for #RosterRoyale på Twitter, pga. udskiftninger til højre og venstre. 

Den største nyhed er fortsat at Scoom valgte at forlade Team Liquid. Dog foregår der lignende udskiftninger på mange andre hold:

  • Europæiske Team Secret er blevet halveret (PAPAYA og 7Teen forlader holdet)
  • Frolicer siger farvel til Cloud9
  • Larsen er blevet sat af WTSG (resten af rosteren forbliver intakt - læs mere her)
  • keeN forlader AVANGAR
  • Tidligere Liquid spiller Hayz, træder ind i competitive PUBG igen (holdet er relativt ukendt)
  • Tollenz Lions fuldender deres lineup med fALECX
  • TeamRedzone giver slip på Gavran

Dette er bare eksempler på nogle af de udskiftninger vi kan forvente det næste stykke tid, indtil de store turneringer starter igen. Spekulationer er der nok af, for alle organisationer - og deres fans - ønsker selvfølgelig den bedst mulige roster, når kampen om en plads i PUBG's egen liga slår ind. 


61
Forza
395 kr.
108
Farming
223 kr.
168
Battlefield
368 kr.
61
Dakar
268 kr.
156
Call
365 kr.