I dag var sidste dag med Miramar under finalerunderne i Starladder's PUBG turnering. Danskernes situation har heller ikke forandret sig fra i går, da Cloud9 og Stab, Ghost Gaming og BALLOC/Turtle samt WTSG og Larsen, fortsat befinder sig et godt stykke uden for top 10.

En anden dansker der dog har bevæget sig op af ranglisten de sidste par dage er GustavQQ, der pt. spiller som standin FaZe - hvor han afløser Haxete. Holdet lå på en samlet 10. plads efter igår, men slutter dagen i top 5. 

Amerikanske Tempo Storm tager dagens første, og deres første, Chicken Dinner med 13 kills. 
Gen.G Esports vinder dagens anden runde. Idet de lå på en sidsteplads i finalespillet, var det en uhyre vigtig runde for dem. Måske er førstepladsen ikke længere inden for rækkevidde, men et resultat uden for top 10 ville være en enorm skuffelse for holdet, som vandt TPP turneringen til PGI sidst i juli, og lå på en andenplads i gruppespillet til denne sæson af StarSeries. De slutter også dagen i top 10, efter en suveræn dag. 

Holdet i spidsen, OGN Entus Ace, tager den 13. runde i finalespillet uden megen modstand. 
Team Liquid vinder også endelig en runde, dog kun med 3 kills. Scoom snupper runden lige for næsen af mxey fra FaZe, der tog sig af de resterende spillere fra Gen.G Esports.
Optic Gaming fra USA, vinder dagens sidste runde med 10 kills, og starter nedtællingen til turneringens sidste dag. 

Forud for de fem resterende runder, er stillingen følgende:

OGN Entus Ace på førstepladsen og Team Vitality på anden, har også lavet et nogenlunde hul ned til resten af top 5 (OGN har 286 point ned til Pittsburgh Knights, Vitality har 210). Hvis de holder niveauet fra de første tre dage, vil kampen om trofæet blive mellem det koreanske og europæiske mandskab. 
Se med igen i morgen kl. 15, her


143
PUBG
110 kr.
51
World
282 kr.
62
F1
252 kr.
124
The
302 kr.
89
Battlefield
368 kr.