Så har vi igen nyt at fortælle om Dansk PUBG Leaderboard. Det er nu muligt at se dine egne stats og seneste kampe fra din personlige profil, og vi har fremhævet de danske PUBG streamers på både leaderboarded og den personlige side. Det hele er netop gået online i dag, så der er tale om en version 0,99 hvor der kan forekomme små fejl.
Se Dansk PUBG Leaderboard her.
Det er muligt at klikke ind på en hvilken som helst spiller på det danske leaderboard og se deres seneste kampe, hvem de spiller med og andet data som ikke er tilgængelig ude på leaderboarded. Det er muligt at tilføje et banner til jeres side ved at rette jeres GDK profil, og ligeledes tilføje et profilbillede.
På sigt vil denne side også komme til at indeholde jeres bedste præstationer ved deltagelse i DPL, Danske LANs, Internationale turneringer mm.
Vi ønsker selvfølgelig også at fremme danske PUBG streamers, så derfor bliver alle danske PUBG streamers fremhævet rundt omkring på det danske leaderboard og på den personlige profil. Det bør give lidt ekstra opmærksomhed til dem der streamer, og samtidig er det godt content for dem der gerne vil se noget dansk PUBG.
Alle disse tiltag er selvfølgelig en del af en større plan der leder op til Dansk PUBG Liga (DPL), som fortsat står til at starte fra September, så hvis du ikke allerede har et squad hold, så er det med at finde dine m8s frem!