Gaming.dk's videoredaktion, GDK.PLAY, leverede i november et TV indslag til den regionale TV2 station, TV2/NORD, som handlede om det danske hold, Copenhagen Wolves, som havde været i Paris til ESWC. Artiklen, Nordjyder til VM i computerspil, som blev skrevet i forlængelse af TV indslaget er nu et af de mest læste sportsindslag på stationens hjemmeside.
Det fremgår af artiklen, Det læste vi i 2013, som for nyligt er publiceret på TV2NORD.dk. Her har stationen lavet en oversigt over de ti mest læste artikler inden for de nyhedskategorier, der er på hjemmesiden.
(Gense indslaget, som har bidraget til den femtemest læste artikel på TV2NORD.dk i 2013.)
Således er nyheden om det danske Counter-Strike: Global Offensive holds tur til ESWC i Paris strøget op på en femteplads i sportssektionen. Det er sket på vel og mærke blot halvanden måned, hvor en artikel om Aalborg DH, som sikrer sig endnu en sæson i ligaen, lander på en syvendeplads selvom den har ligget på hjemmesiden siden april.