Dette skal du være opmærksom på hvis du overvejer lån til gamer gear

Hvis man er en seriøs gamer bruges de fleste af ens vågne timer online. Tiden bliver dog ikke kun brugt i selve spillet, men også på diverse streamingsider og webshops, hvor der bliver kigget efter en opgradering af gamer gear. Tiden online er ensbetydende med, at man oplever massiv reklameeksponering fra udlånsvirksomheder. I denne artikel kan du læse om de ting som du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at optage et forbrugslån for at kunne finansiere dit gamer gear.

Er lånet nødvendigt?

Først og fremmest bør du tage stilling til om lånet rent faktisk er nødvendigt. Forbrugslån har en langt højere rente end traditionelle lån i banken, hvorfor man kun bør låne penge ved denne metode i sjældne tilfælde. Det kan virke meget fristende at låne de sidste penge som mangler til en ny computer, men faktum er, at hvis du låner 10.000 kr. ender du måske med at betale op mod 15.000 kr tilbage igen. Man sparer altså en masse penge ved blot at spare op på traditionel vis i stedet for at benytte kviklån.

Alternativt kan man også undersøge muligheden for at låne penge af venner og familie. Her er det dog ekstra vigtigt, at man er sikker på at kunne betale pengene tilbage igen, da det ellers kan skabe splid i et ellers godt og tillidsfuldt bånd til venner og familie.

Kan du betale lånet tilbage igen?

Det er vigtigt at sikre sig, at man er i stand til at tilbagebetale lånet. Jo længere tid et forbrugslån løber over, des højere bliver renteudgifterne og i værste tilfælde kan man ende med at stifte endnu et lån for at kunne betale renterne på det første. Dette refereres til som forbrugsfælden og rammer overraskende mange unge danskere, der kommer i økonomiske vanskeligheder som følge af en kombination af dyre lån og overforbrug.

Lånevirksomhederne er også gode til at reklamere på en måde, hvor de glemmer at fremhæve, at der rent faktisk er tale om et lån, som skal betales tilbage igen. Det er særligt farligt for folk i målgruppen, der måske ender ud med lån, som er for dyre for deres økonomi.

Benyt en lånesammenligningsside

Hvis du er sikker på at lånet er nødvendigt og du er sikker på at kunne betale lånet tilbage igen, er det altid en god idé at benytte en lånesammenligningsside. Her kan man danne sig et overblik over de forskellige låneudbydere og sortere efter, hvilken udbyder der er den billigste. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det billigste lån skal vurderes ud fra ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) og ikke blot renten. Låneudbydere er nemlig gode til at sammensætte sine lån, så renten er lav, men de resterende omkostninger betyder, at de reelle omkostninger er langt højere. Det er de reelle omkostninger, der udtrykkes gennem ÅOP.