Der har længe været rygter omkring udskiftninger på Team Vitality's PUBG hold. Mandskabet har siden deres førsteplads ved IEM Oakland tilbage i november 2017, ikke haft videre held med at opretholde det niveau. Både online og ved LAN-events har de ikke kunne indfri de skyhøje forventninger man efterfølgende har haft til dem. 

I torsdags tweetede Shiv at han nu står uden hold, og senere på dagen offentliggjorde organisationen selv, at både Shiv og Oraxe er blevet sat af holdet. Deres pladser bliver overtaget af to tidligere Rogue spillere; tyske ynck og britiske Jazza. Rogue selv, er sidenhen gået i opløsning.
Team Vitality's roster fremadrettet er dermed:

 mOnKeY 
 Shadow1k
 ynck
 Jazza

Deres lineup består altså ikke længere af fire franskmænd, hvilket uden tvivl vil komme til at påvirke den måde de kommunikerer og spiller på - men måske er det lige præcis det som holdet har brug for. Det bliver i hvert fald interessant at se, om udskiftningerne bærer frugt eller ej.

Der kommer heller ikke til at gå længe før at vi ser holdet i aktion. Før udskiftningerne, kvalificerede de sig nemlig til sæson to af GLL og Starladder, som begge bliver spillet i denne måned. Det giver dem altså kort tid til at forbedrede sig, men som vi har set før, så kan alt ske i professionelt PUBG.