Efter deres store succes med første sæson, annoncerede Starladder - i samarbejde med ImbaTV -, at sæson to var ved at blive planlagt. Da nyheden kom frem i starten af juli, blev det også gjort klart at formatet ville blive ændret i den kommende sæson. 

Det bliver en kamp mellem 24 af de bedste hold fra alle ender af verden. Sæsonen består af to stadier: gruppespillet og finalen. I gruppespillet vil 16 inviterede hold kæmpe om én af de otte finalepladser, der endnu ikke er besat. Det er nemlig sådan at otte hold allerede har kvalificeret sig til finalerunderne. De stærkeste hold fra første sæson af Starladder har modtaget en invitation, som de alle har takket ja til. De otte hold er: 

1. FaZe Clan
2. Team Liquid
3. Team Vitality
4. Cloud9
5. Tempo Storm
6. AVANGAR
7. OGN Entus Ace
8. Four Angry Men (4AM)

(Holdene er listet efter deres præstation i første sæson)

Disse udvalgte hold vil altså stå over for de øvrige otte hold, der klare sig igennem gruppespillet. Efterfølgende vil de 16 bedste hold, dyste om 100.000$ og den eftertragtede StarSeries i-League PUBG Champion's Cup.
Oven på annonceringen af de første otte deltagere, er et andet hold til gruppespillet også blevet offentliggjort - kinesiske Victory 5. Det er sådan, at alle de deltagende hold i gruppespillet vil være nye ansigter - altså hold, der ikke deltog i sæson ét. 

Turneringen kommer til at strække sig over otte dage, med følgende skema:

- Fra d. 25-28 august, spilles gruppespillet
Turneringen holder pause d. 29
- Fra d. 30 august til og med d. 2 september, spilles finalen

Så husk at holde dig informeret her på siden omkring tidspunkter og turneringens øvrige deltagere.