Med første halvdel af PGI 2018 overstået, er der nu fundet en vinder i turnerings TPP-del. Det var Gen.G Gold fra Korea, der løb med sejren og førstepræmien på 400.000$.

Alle dagens kampe var ren nedtur for koreanske Gen.G Black, som ellers startede den sidste dag af TPP på førstepladsen. Allerede i dagens første runde bliver Black elimineret på en 19. plads, hvilket gør det muligt for Team Liquid at tage førstepladsen, trods en mindre god runde. Team Liquid formår dog heller ikke at komme op på gårsdagens niveau, og med ringe placeringer og få kills har de også svært ved at holde fast i topplaceringen. De slutter på en samlet 2. plads med en tilhørende præmie på 160.000$. 

Det åbnede altså igen op for nye hold, bl.a. Gen.G Gold, som skød op af ranglisten takket være to chicken dinners og konstante high-kill games. De sætter en ny turneringsrekord for kills pr. game, med 16, og endte jo netop med at vinde TPP. Det er også en spiller fra Gen.G Gold, som løber med begge MVP titler. Esca formåede at skyde flest og overleve længst tid hvilket betyder at han, oven i førstepræmien, også har gjort sig fortjent til de 2 x 10.000$ som ville blive uddelt til rundernes bedste spiller(e). 

BALLOC og Turtle fra Ghost Gaming, og Larsen fra WTSG (Welcome to South Georgo) havde dog ikke den nemmeste dag. De første to runder havnede begge hold i svære skuddueller og mens Team Liquid's Ibiza forvirrede Ghost Gaming med nogle smarte smokes, var WTSG så uheldige at lave team-kills med deres egne granater. I runde 7 efterlader det Larsen alene, hvor han ikke er i stand til at udøve den samme magi han gjorde i runde 6.
Runde 6 gik nemlig til WTSG, hvor Larsen alene i en 1v7 situation - mod medlemmer fra kinesiske OMG og Thailandske Mith - holdt sig i live længe nok til at stå i en 1v1. Han clutcher runden mod Mith's HoNBoya med lidt hjælp fra the bluezone, som tvinger HoNBoya frem fra sit cover.
WTSG tager også en chicken dinner i 8. og sidste runde og slutter altså dagen med to - ligesom turneringens vindere fra Gen.G Gold - hvilket er nok til at sikre dem en 3. plads og en pengepræmie på 100.000$. 

Den endelige rangliste ser således ud:

I morgen er der pause fra hovedturneringen, men underholdningen fortsætter gennem et stort velgørenhedsevent. 40 streamers og 40 profesionelle spillere tager kampen op i The Charity Showdown om 1 mio. dollars til en valgfri organisation. Du kan forvente at se navne som Ninja, DrDisRespect og Shroud i turneringen. Følg med fra i morgen (d. 27) kl. 16:00, på PUBG's officielle Twitch-kanal.

Hovedturneringen fortsætter lørdag, hvor vi går over til FPP.