Om mindre end 2 timer så går starten til PGI 2018, hvor vi er live med 1 times optakt fra kl. 17:00 og de første kampe fra omkring kl. 18:00. Som vi tidligere har skrevet så spilles der onsdag og torsdag TPP, og vi skal have afviklet 4 kampe hver dag, og dermed 8 kampe i alt for at finde vinderne af TPP turneringen. Der spilles om 900.000$ + 100.000$ fordelt med 10.000$ hver gang et hold vinder, samt yderligere 2 MVPs som hver får 10.000$.
Alle kampene spilles på Erangel i TPP turneringen med start i dag, før vi lørdag og søndag både skal se Erangel og Miramar i FPP turneringen. Før starten på PGI havde vi en kort snak med EnergeticTurtle/TurtlePUBG fra Ghost Gaming der sammen med hans holdkammerat
BALLOC og 2 amerikanske team mates er blandt favoritterne ved PGI.
Omkring deres optakt til turneringen fortalte Turtle følgende:
Så optakten til PGI har stået på 14 dages bootcamp i LA, og et Lan event i Las Vegas. Lørdag og søndag gik på at rejse til Berlin. De sidste par dage har været media dage.
Hvordan ser i på det at både skulle spille TPP og FPP?
Vi tager TPP delen ligeså seriøs som FPP. Hvordan det så rent faktisk kommer til at gå, bliver svært at sige, det er ved at være noget tid siden vi har spillet competitive TPP.
Navi er udråbt af bookmakerne som favoritter, hvordan ser i det?
NaVi er uden tvivl et stærkt hold. Men vi har slået dem før, og gør det igen. ;)
Hvordan ser du styrken blandt de vestlige og asiatiske hold?
Jeg forventer en kamp mellem de vestlige hold, men det ville ikke overraske mig hvis et asiatisk hold sniger sig op i toppen. :)
Op til PGI EU Kvalifikationen spillede alle holdene sammen, og kendte dermed også hinandens drop, hvordan er det tilfældet op til PGI?
Vi har spillet med nogle af holdene inden. Og vi kender stort set alle andre holds drop :)
Danskerne er altså topmotiveret på deres deltagelse i TPP turneringen, som uden tvivl bliver en meget interessant turnering at følge. Med 1.000.000$ på højkant er det svært ikke at være motiveret, men samtidig kommer vi til at se en turnering hvor størstedelen ikke har spillet TPP de sidste 6 måneder. Det er mig fortsat en gåde hvorfor man har valgt at lave en TPP turnering til PGI, når de deltagende hold har spillet FPP i kvalifikationen.
Du kan se både optakt og første delaf TPP turneringen på stream herunder: