Endnu en uge er gået på det danske PUBG leaderboard, og det betyder samtidig også at vi er halvvejs igennem vores første sæson med et aktivt dansk leaderboard. I forhold til sidste uge har vi fået rullet en mindre mobil opdatering ud, således at man nu også kan følge med i stillingen fra mobilen.

SE ELLER DELTAG I LEADERBOARD HER

I denne uge er to gamle spillere i DPL regi nemlig trådt ind på vores leaderboard. Det er vinderne fra DPL sæson #1, Christosan og noiizE som har været igang med at spille sig op i duo. Det er lykkedes noiizE at komme op som nr. 13 efter blot 38 games, og Christosan indtager p.t. 11 pladsen med 51 games.

I forhold til sidste uge er der ikke sket ændringer på vores solo leaderboard, det er stadigvæk St3nerDK, Flamyy og Ambush_Cardi i nøjagtig samme rækkefølge. På vores duo leaderboard er der sket en lille ændring da Kenshinv2 har skubbet SkillPadde ud af top 3. Kenshinv2 og L3V1NP har dog begge spillet langt flere games end de andre i top 20, så det kunne blive svært for dem at holde fast i præmierne henover de sidste 2 uger. 

Ved squad er det fortsat hamster og Berendxd som holder fast i første og anden pladsen, imens at SoA-CrashJack er kravlet op som nr. 3, og dermed er Ronniekray sendt ud af top 3, tiltrods for 183 games i sæson #7.

Solo leaderboard

Duo leaderboard

Squad leaderboard