HKLAN 2018 finder sted ved Odense havn præcis som sidste år, eller nærmere betegnet Lumbyvej 17 - 5000 Odense C. Det finder sted fra fredag d. 31 August til søndag d. 2 September, og antallet af pladser kan udvides i takt med antal tilmeldinger, men man håber nok på at sælge omkring 300 billetter til eventet, hvor man i øjeblikket har solgt de første 82 billetter. Til sidste års LAN så man dog også et kæmpe salg af billetter i ugerne lige op til afholdelse, hvilket er meget normalt. KØB BILLETTER HER

Hvis du er hurtig og hapser en af de sidste 18 EARLYBIRD billetter, koster disse blot 215,- og herefter 290,-. For dette får du mulighed for at deltage i en eller flere af de 5 titler som er på programmet for 2018. Der er også noget at jagte med en samlet præmiepulje på 28.500,- (der er dog enkelte turneringer som fortsat ikke har deres præmier på plads). Den præcise fordeling af præmier kan ses herunder: 

CS:GO | 12.500,-
CS:GO B | TBA
PUBG | 7.500,-
ROCKET LEAGUE | 3.000,-
League of Legends | 5.500,-
FIFA 18 | TBA

PUBG turneringen bliver streamet af Kregme præcis som sidste år, men istedet for JERN som hans medvært, bliver det istedet Avnqr. Hovedturneringen til PUBG bliver squad, og så kommer der også til at være en mere casual duo turnering. Formatet er ikke på plads til turneringen endnu, da man afventer antallet af tilmeldte hold. Vi har dog hørt rygter om et DreamHack lignende format, hvor det kun er ens 3 bedste games der tæller ved kvalifikationen, eller alternativt en lang BO8.