3 gode grunde til at bruge VPN når du gamer

Har du egentlig tænkt over, hvor sårbar du er for hackere og andre skumle typer, når du

gamer på nettet? Det er bare en af tre gode grunde til at bruge en VPN-forbindelse til
formålet.


Sikkerhed
En VPN-forbindelse giver en helt krypteret forbindelse mellem dig og resten af verden og din
ip-adresse bliver skjult. Det betyder, at ingen kan se hvad du laver, og det gør dig langt
mindre sårbar overfor de skumle typer, der er så mange af på nettet. De kan nemlig ikke
spore noget som helst tilbage til dig. Så du kan game løs uden at tænke på, hvad der kan
ske. Krypteringen har din ryg, ligesom verdens vildeste holdkammerat i CS. Det vil nok også
gøre din mor lidt mere tryg ved at du spiller på nettet mod og med en masse fremmede
mennesker fra hele verden.


Flere servere
Det kan være rigtig smart selv at vælge hvad for en server, du vil forbinde til i spillet. Men
nogle gange er det kun lokale spillere, der får den mulighed. Det slipper du omkring med en
VPN. Tilslutter du f.eks. til en server i Sydkorea, vil det for alle andre se ud som om du
faktisk sidder i Sydkorea, og så kan du måske også forbinde til en sydkoreansk server i
spillet, som du ellers var helt afskåret fra før. At være forbundet til en VPN-server kan
selvfølgelig påvirke både op og downloadhastighed, men det vil svinge fra server til server
og fra spil til spil. Du må lade det komme an på en prøve og se hvad, der fungerer for dig i
dit spil.


Køb nye spil før andre
Har du lagt mærke til, at nye spil nogle gange kan købes og downloades langt hurtigere i
udlandet? Det kan tage evigheder før vi danskere også får lov til at være med. Gennem en
VPN kan du springe den irriterende ventetid over. Som nævnt kommer det til at se ud som
om, du sidder et helt andet sted på kloden. Så hvis amerikanere kan købe spillet før
danskere, forbinder du bare til en amerikansk VPN-server - og vupti! Så kan du også købe
og downloade spillet ligesom amerikanerne. Udkommer spillet først i Storbritannien? Intet
problem. Bare skift serveren til f.eks. London. Det er ikke alle spilproducenterne, der er
glade for den måde at gøre tingene på, men det er helt lovligt.


Her på Bredbånd.dk/vpn finder du anmeldelser af de største VPN-udbydere.