Det nye danske lineup bestående af k0nfig, cajunb, gade, JUGi og Snappi spillede her til nat to kampe imod Renegades i ECS Season 5. Det var blot det nye holds andet match-up, hvor de indtil nu kun har spillet imod eUnited, der dog også endte som en 0-2. 

Holdet spillede på Mirage helt op med Renegades, og de skulle ud i overtime før de måtte se sig slået. En kamp hvor gade var holdets bedste spiller, og cajunb samtidig haltede bagefter. Herefter spillede de Inferno som dog ikke blev nogen god kamp for danskerne, der måtte modtage en lussing på hele 16-4. Det er som sagt "blot" online kampe, og med et helt nyt lineup, men med ESL Pro League om blot 3 dage ville det nok have været godt for holdet at hente deres første win.

Holdet deltager nemlig allerede på tirsdag til ESL Pro League finalerne, hvor de spiller imod Astralis i første kamp, en kamp som spilles kl. 20:30 dansk tid. Ud fra deres nuværende form og korte tid sammen, bliver det dog svært at se dem vise noget nævneværdig frem til denne turnering. Holdet er dog også helt nyt og det gør også at forventningerne er derefter, men med alt balladen omkring spillerne og deres opførsel før tilføjelsen af JUGi og Snappi, vil der uden tvivl være ekstra fokus på det danske hold.