I går startede finalerne ved den store 50.000$ PUBG turnering, kaldet GLL (Global Loot League). Vi har dansk deltagelse på tre af de deltagende hold, og der var før turneringen store forventninger til
Ghost Gaming med
EnergeticTurtle og
BALLOC, men deres 8 games på Erangel gik langt fra som ønsket og de er i øjeblikket placeret sidst i turneringen. Derimod så vi gode takter på
Lumber Mill med
WookieBookie og
GustavQQ som før dagens kampe er placeret som nr. 4 (Se samlet stilling før dag 2 i bunden).
Herudover har vi Larsen på
Team Kinguin, som havde en meget klar strategi i forhold til deres forberedelse til dag 2!
Dagens kampe finder alle sted på Miramar, og det bliver derfor nogle markant anderledes kampe vi kommer til at se. Holdene er fortsat meget tætte efter de første 8 kampe, så alting kan i princippet fortsat ske, men med danske øjne skal vi holde ekstra øje med
Lumber Mill.